
Politiet på spiritus- og narkotikakontrol i trafikken
2. juni 2012 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen
Kontrollen indgår i rækken af fælles europæiske færdselskontroller under det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.
Fra mandag den 4. juni til søndag den 10. juni 2012 gennemfører politiet en landsdækkende målrettet spiritus- og narkotikakontrol.
Et fælles europæisk færdselspolitisamarbejde
Kontrollen indgår i rækken af fælles europæiske TISPOL kontroller. TISPOL er et fælles europæisk færdselspolitisamarbejde som er støttet af EU. TISPOL koordinerer på europæisk plan politiets målrettede indsatser med henblik på forbedring af færdselssikkerheden.
Anvendelse af screenings-alcometre
Som et led i en effektiv kontrol vil politiet anvende screenings-alcometre i videst mulig omfang. Screenings-alcometre er hurtige at betjene og viser i pusteøjeblikket, om en fører er påvirket af alkohol eller ej. Fordelen er, at langt flere trafikanter kan kontrolleres på kortere tid med betydelig større mulighed for at afsløre spiritusbilister.
Resultat af kontrol i 2011
Ved den tilsvarende kontrol i 2011 blev 13.810 førere standset og kontrolleret ved de målrettede kontroller, og der blev konstateret 2.347 forseelser, hvoraf 111 vedrørte spirituskørsel og 4 vedrørte kørsel med narkotika eller medicin i blodet. Af øvrige forseelser kan bl.a. nævnes at 51 kørte, selvom de var frakendt kørekortet og 92 personer kørte, selvom de ikke havde erhvervet kørekort.
Det samlede resultat af spiritus- og narkotikakontrollen forventes udsendt i løbet af uge 24.
En kommentar til “Politiet på spiritus- og narkotikakontrol i trafikken” under annoncerne.
Stof til eftertanke;-)