Nyt lovforslag: Vennetjenester skal beskattes

Nyt lovforslag: Vennetjenester skal beskattes

30. maj 2012 - kl. 9:52 - af

Ifølge et lovforslag skal det være skattefrit at yde almindelige vennetjenester. Men definitionen af vennetjenester er så snæver, at lovforslaget reelt set lægger op til, at mange vennetjenester faktisk vil være skattepligtige.

Da skatteministeren for nylig fremsatte et lovforslag om, at der ikke skal betales skat af familie- og vennetjenester, når disse udføres som følge af almindelig hjælpsomhed og uden krav om nogen modydelse, var det småt med eksempler på sådanne vennetjenester.

Det førte til spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg om, hvordan vennetjenesterne nærmere skulle defineres. Spørgsmål som nu er blevet besvaret, og som afslører, at der er en del forskel på hvordan skattemyndighederne og store dele af befolkningen definerer vennetjenester.

Det første spørgsmål vedrører et ungt kærestepar, som flytter sammen i en lejlighed. Kvinden ejer en sommerhusgrund arvet efter sin morfar. Da kvindens kæreste er håndværker beslutter de selv at opføre huset. Hun låner penge til køb af materialerne i banken og kommer også til at stå som ejer af sommerhuset. Skatteministeren oplyser, at kærestens arbejde ikke falder ind under de skattefrie vennetjenester, da arbejdet ligger udenfor begrebet ”sædvanlig ydelse”, og kvinden skal derfor beskattes af værdien af kærestens arbejde.

Det andet eksempel i skatteministerens svar drejer sig om en familie, som ønsker sig et nyt hus. De har nogle hjælpsomme svigerfædre, der begge er begge pensionister og tidligere håndværkere, og som, uden betaling eller anden modydelse, hjælper til med at bygge huset. Også her klapper skattefælden. Eller rettere afgiftsfælden, for ifølge skatteministeren skal ægteparret betale gaveafgift af værdien af deres fædres arbejde.

Så selvom vennetjenester på papiret bliver skattefrie, skal man altså stadig passe mere end almindeligt på ikke at ende med en skatte- eller afgiftsregning, hvis man takker ja til vennetjenesten.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt lovforslag: Vennetjenester skal beskattes ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER