Lyngså lader igen op til marked….

Lyngså lader igen op til marked….

23. maj 2012 - kl. 16:55 - af

Lyngså marked finder i år sted i dagene 28. juni til 1. juli. Der lægges ud torsdag 17.00, og kl. 19 starter det store markedsbanko med masser af flotte præmier – her i blandt 12 kvarte grise.

Fredag åbner pladsen kl. 16, og her er der lagt op til en stor aften med lokalrevy. Den lokale markedsrevy plejer at trække fuldt hus i teltet, og år efter år er revyen blevet bedre og bedre. Efter forhånds-forlydender er der masser af sjov, grin og spas i vente, når lokale beboere får en tur i revyens vridemaskine, så hatten passer. Selv om man ikke har lokalkendskab, skal man ikke blive væk. Man kan sagtens more sig over, de mange gags på scenen, selv om man ikke lige kender personerne, det går ud over.

Instruktører og tekstforfattere er Conny Thomsen og Michael Schioldan. Besætningen på scenen består af Bente Thomsen, Tinne Knøsen, Ib Thomsen, Søren Sig og Polle Ottosen.

Både før og efter revyen, er der musik og dans til Curly Flowers.

Lørdag morgen er der gratis rundstykker og kaffe til alle, og herefter går Danish Crowns Firmasports fodboldturnering i gang. I løbet af dagen er der underholdning ved, den landskendte sanger og musiker Richard Ragnvald. Midt på eftermiddagen er der igen firmafodboldturnering. Lørdag aften er der musik og dans til D-Dur samt Gasolin-overbandet Peter og de andre kopier.

Søndag bliver der masser at kigge på. Fra morgenstunden er der gratis kaffe og rundstykker, til de morgenduelige og overlevende fra fredag aften. Kl. 9 er der markedsgudstjeneste ved sognepræst Helge Morre Pedersen. Efter gudstjenesten er det børnenes tur. Her er det Frederiksens Børneunderholdning, der tager over. Rockstop spiller det meste af dagen i teltet, og så er der veteranbiler at kigge på samt demonstration og prøvespil i petanque. Markedets sidste aktivitet er udløsning af spændingen for dem, der går rundt med en hovedgevinst fra markedets tombola.

På pladsen ligger det store Frederiksens Tivoli, og der er masser af kræmmerboder at handle i.

De sultne bliver ikke glemt. Syvsten Kro tilbyder alle markedsdage, alt hvad du kan spise for mellem 40 og 75 kroner. Retterne varierer fra dag til dag med dansk bøf med bløde løg, hønsesalat på ananasring samt helstegt oksefilet med bagt kartoffel, skipperlabskovs, svinekam stegt som vildt, stegt flæsk med persillesovs og biksemad med spejlæg.

Alle dage er der fri entré, dog skal der betales for parkering.

Vil man vide mere, kan man kigge ind på Lyngså Boldklubs hjemmeside på www.lyngsaaboldklub.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyngså lader igen op til marked....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER