
Husk det traditionsrige marked på Hedebo Camping
17. maj 2012 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er ikke nogen nyhed, at der i Pinsen er marked på Hedebo Camping i Sæby, tværtimod.
Der er rigtig mange, der deltager hvert år, alle kan i princippet være med. Så bugner garagen eller kælderen af ting, der kan sælges, er her muligheden. Alle, der ligger på pladsen, dog mest i ”hovedgaden” er med, og dem der kommer udefra, kan købe stadeplads nede ved vandet og til en overkommelig pris.
Så en hyggelig pinse er i vente, og alle håber at sommeren nu langt om længe er på vej.
Markedet foregår som sagt i pinsen, lørdag og søndag, den 26. og 27. maj fra kl. 10-17.
Hedebo har 320 helårlige fastliggere og 460 i forsæsonen. Det er fastliggerne, der danner grundlaget for eksistensen af pladsen og faktisk bliver der stadig flere, der ønsker en fast plads.
Nordjylland er blevet en blindtarm siden Storebæltsbroens komme i år 2000, og det har gjort, at den trafik der førhen var til og fra Nordjylland og til færgerne i Frederikshavn, er blevet voldsom reduceret, hvilket alle her boende kan bevidne. I dag er hovedparten af alle campisterne på Hedebo danskere, og antallet af turister er stadig faldende, desværre for både campingpladserne i området og bestemt også for byen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Husk det traditionsrige marked på Hedebo Camping ' til en bekendt