
Åbent Musikhus arrangement med stor succes
16. maj 2012 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med overskriften ER DU VORES NYE MEDLEM, så har Musikkorps Sæby har netop afholdt sit Åbent Musikhus arrangement. Korpset har fået stor respons på det nye tiltag, hvor nye og tidligere musikere kunne møde op til en af korpset øveaftener og spille eller bare lytte med.
Korpset vil nemlig gerne give alle musikinteresserede muligheden for at være med i et stort og velspillende orkester, som foruden det musikalske også har et godt sammenhold, takket være bl.a. deltagelse i en række sociale arrangementer.
Flere havde taget imod invitationen og mødte op med instrument, og de fremmødte blev straks involveret i orkestrets forskellige instrumentgrupper. Flere har efterfølgende givet udtryk for at de er interesseret i at spille med i Musikkorps Sæby. Nogle har kun lidt kendskab til noder og instrumentalspil, og de må så starte med af få undervisning under orkestrets aftenskole MAS. Andre har dog så stor erfaring, at kan optages direkte i orkestret.
Skulle der være nogle som først nu er blevet bekendt med orkestrets tilbud, så kan de bare henvende sig til Musikkorps Sæby, og kigge ned i Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby en torsdag aften, hvor vi øver mellem kl. 19.30 og 22.00. Kontaktpersoner og yderligere oplysninger om orkestret kan i øvrigt findes på orkestrets hjemmeside www.musikkorps-saeby.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åbent Musikhus arrangement med stor succes' til en bekendt