Antallet af tvangsauktioner falder kraftigt

Antallet af tvangsauktioner falder kraftigt

14. maj 2012 - kl. 0:47 - af

Antallet af tvangsauktioner faldt med 18 % i april.
Takket være de lave renter og den lave ledighed, er boligejernes betalingsevne stadig høj, og det kan aflæses i antallet af tvangsauktioner, som nu falder kraftigt.

Nye sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik viser således et kraftigt fald i antallet af tvangsauktioner i april måned. Antallet af tvangsauktioner var i april 401, hvor der i marts måned var 490. I årets første fire måneder har der i gennemsnit været 442 tvangsauktioner om måneden mod 417 tvangsauktioner om måneden i 2011. Og antallet af tvangsauktioner i april måned var det laveste siden juli 2011.

Faldet har været størst for enfamilieshuse og ejerlejligheder. Der var således et fald på 26,9 pct. i antallet af auktioner for enfamilieshuse og et fald på 23,1 pct. for ejerlejlighederne, mens antallet af sommerhuse på tvangsauktion faldt med 38,5 pct. Også på erhvervsejendomme var der tale om (mindre) fald.

De faldende priser og den store inaktivitet på boligmarkedet vil ellers normalt være en katalysator for stigninger i antallet af tvangsauktioner, da det i tilfælde hvor boligen absolut skal sælges kan være svært, at få den solgt på normal vis og til alle kreditorers tilfredsstillelse. Men på grund af den lave ledighed og den ultra lave realkreditrente, er der færre, der er nødsaget til at afhænde boligen af økonomiske årsager end under tidligere kriser. I starten af 1990´erne var der således op imod 1500 tvangsauktioner om måneden.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Antallet af tvangsauktioner falder kraftigt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER