Flere arbejdspladser til Danish Crown i Sæby

Flere arbejdspladser til Danish Crown i Sæby

11. maj 2012 - kl. 8:46 - af

Svineproducentudvalget i Danish Crown har torsdag aften på et ekstraordinært møde indstillet til, at slagteriet i Esbjerg lukkes med udgangen af august måned i år.

Samtidig planlægges det at investere i udbygning af kapaciteten på nogle af Danish Crowns øvrige slagterier i Danmark for at sikre optimal kapacitetsudnyttelse.

– Vi har set en svag tilbagegang i tilførslen af slagtesvin til vores danske afdelinger, og det reagerer vi på. Det er et udtryk for økonomisk ansvarlighed, når vi træffer svære beslutninger som denne. Vi følger intenst udviklingen i konkurrencen på verdensmarkedet, og hvis vi skal fastholde slagteriarbejdspladserne i Danmark, hvor produktionsomkostningerne er langt højere end i landene omkring os, så skal vi både sikre, at vores kapacitet er tilpasset, og at vi hele tiden optimerer og rationaliserer produktionen, siger produktionsdirektør i Danish Crown Søren F. Eriksen.

En lukning af slagteriet i Esbjerg kommer til at berøre godt 500 medarbejdere. I lighed med tidligere lukninger vil samtlige medarbejdere blive omfattet af Danish Crowns socialplan, ligesom der etableres en jobbank.

Tilførslen af slagtesvin er gået ned med få procent, så samtidig med lukningen investeres der i kapacitet på en række andre Danish Crown-afdelinger i Danmark.

– Det vil betyde ca. 300 nye arbejdspladser andre steder i landet, men det er endnu ikke helt klart, hvordan de nye arbejdspladser kommer til at fordele sig. Dog vil der være hovedvægt i det nordlige Jylland, siger Søren F. Eriksen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere arbejdspladser til Danish Crown i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger