
Salg af elefanter på dommerkontoret!
10. maj 2012 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen
Alting forandrer sig, når cirkus kommer til byen! Himlen bliver mere blå, og forventningen giver folk smilerynker og mundvige der går opad. Det er sikkert og vist, at Cirkus Arena kommer til Sæby lørdag den 12. maj!
Det er også sikkert, at cirkustoget bliver bragt til byen på næsten 1600 hjul! Hvor ved vi det fra? Jo! Det har vi fra en eftertænksom hverdagshund, der bærer det stolte navn Grock. Han mener, at han har talt rigtigt! Men mon det kan passe, at den dag cirkus kommer til byen, kan man også købe sin egen elefant på det gamle dommerkontor i Algade! ? Og dette endda allerede fra kl. 11.00 – 14.00.
Jo! den er god nok! siger Eric Kaare. Han er både fremtidig lejer i Algade 14, og nær bekendt med både den gode Grock og diverse originale elefanter.
Lørdag den 12. maj er en god dag, hvis man vil udvide sin husstand med et skikkeligt, stille eksemplar af dette eventyrlige store dyr!
For øvrigt bliver Turist – og Kulturhuset Algade 14 indviet ved samme lejlighed!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Salg af elefanter på dommerkontoret!' til en bekendt