
Voerså Byudvikling indkalder til frivillig arbejdsdag
8. maj 2012 - kl. 5:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Siden Voerså Byudviklings 182 medlemmer købte grundarealet hvor den nu nedbrændte Voerså Kro engang lå, har frivillige sørget for at holde grund og område rent og pænt.
Et par gange om året indkaldes til en større arbejdsdag hvor der bliver gået til værks med både maling og pensler samt både stort og småt værktøj. En sådan arbejdsdag er planlagt til lørdag 12. maj med start 09.00.
Der er brug for meget værktøj, malerester, pensler, græsklippere, trailere samt en hel masse andet arbejdsgrej.
Interesserede bedes venligst tilmelde sig hos formand Gynther Mølgård, der samtidig gerne vil vide hvad den enkelte medbringer. Alt sammen for at arbejdet kan koordineres på bedste måde.
Tilmelding skal ske på mobil 21 49 43 68 eller på mailadressen: gynther@privat.dk
Tekst og fotos Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Voerså Byudvikling indkalder til frivillig arbejdsdag' til en bekendt