Fornuftigt halvårsresultat hos Danish Crown

Fornuftigt halvårsresultat hos Danish Crown

7. maj 2012 - kl. 13:41 - af

Danish Crown holder et stabilt indtjeningsniveau i et marked, der har set massive udfordringer i første halvår 2011/12. På trods af høje råvarepriser i forædlingsselskaberne kommer koncernen ud med en fornuftig indtjening.

Danish Crown leverer efter første halvår et resultat på 733 mio. kroner mod 742 mio. kroner efter første halvår sidste år.
Det er et svagt fald, som primært skyldes stigende råvarepriser, der har ramt forædlingsselskaberne, men i lyset af markedets udvikling det seneste halve år, er resultatet et udtryk for et robust selskab.

– Når råvarepriserne stiger, er det vores ansvar at sikre, at prisstigninger følger med ud i sidste led af kæden, men der er en forsinkelse i markedet, som betyder, at prisstigningerne i de forskellige led af værdikæden ikke følges ad, forklarer CFO i Danish Crown Preben Sunke.

Koncernomsætningen for halvåret er med 27,6 mia. kroner højere end sidste års 24,7 mia. kroner. Det skylder dels organisk vækst og dels tilkøb af virksomhederne D&S Fleisch i Tyskland og Parkham Foods i UK.

Resultatet er samtidig et udtryk for, at indtjeningen i Svinekødsdivisionen har været stigende, men der er en forsigtighed i markedet.

– Vi ser en tilbageholdenhed hos forbrugerne flere steder på verdensmarkedet, og selv om vi i vid udstrækning kan tilpasse os nye tendenser, når der eksempelvis efterspørges billigere udskæringer eller en anden sammensætning af sortimentet, så er det en tendens, vi er opmærksomme på, siger Preben Sunke.

Sammen med usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel udgør udsving på de finansielle markeder en faktor, når man handler på tværs af landegrænser.

– Når vi ser på markedet og på den øgede konkurrence, så er det et tilfredsstillende resultat, som bekræfter, at Danish Crown har opnået en stabilitet og en evne til at tilpasse sig – også de hurtige forandringer, siger Preben Sunke.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fornuftigt halvårsresultat hos Danish Crown' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER