
Ordet er frit: Mange ved ikke hvad en Autocamper er
6. maj 2012 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen
Da jeg kan se i indlæg, og det tror jeg desværre også gør sig gældende inden for Handelsstandens turistorganisationer, og ikke mindst i Frederikshavn Byråd, er der mange, der ikke ved, hvad en Autocamper er, og hvad der kræves af autocamper folket, for at man føler sig velkommen, og man kan kalde det ordnede forhold, hvor man kan holde, og måske overnatte.
Det kunne jo være, man fik lyst til at undersøge byen mere og måske gå i butikker, eller man fik lyst til at spise på et af byens gode spisesteder. Her er et link, så man kan se, hvor let det kan gøres, og det koster ikke mange håndører.
http://camper-parkering.dk/phpBB/viewtopic.php?f=9&t=1170
Mig bekendt har byrådet besluttet, at der skulle etableres Autocamperpladser nær byer og havne i flere byer, her i kommunen. Men tiden går, og der sker ligesom ikke noget. Er det havnet i syltekrukken?
Jeg synes det er skammeligt, at området sender turister videre uden de oplever, hvad man kan i Frederikshavn Kommune, for vi kan se, der her i Sæby bliver gjort meget for at lokke nogen til, men der må vel også gerne komme turister.
Autocampere kommer jo over en meget længere periode og ikke kun uge 28, 29, og 30.
Man kan jo bare se den udvikling, der er sket inden for dagligvarer handlen. Hvorfor handler folk i City Vest? Nå ja det er fordi, der kan man parkere sin bil, og køre indkøbsvognen hen til bilen og læsse af, enten man kører stor eller mindre bil.
Hvis der i Frederikshavn Kommune bliver gjort noget for Autocampere, tror jeg, at jeg kan garantere at http://camper-parkering.dk/, vil omtale det positivt og anbefale det på hjemmesiden. Et forum der bliver set rigtigt meget i Danmark, Norge, og Sverige, ja også mange Tyskere kommer i dette forum, så bare kom i gang.
Poul Sørensen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ordet er frit: Mange ved ikke hvad en Autocamper er' til en bekendt