
BeneFiT: Golfscreening af Jacob Borregaard….
3. maj 2012 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vi aftalte en golfscreening af Jacob Borregaard, der er golfpro i Sæby Golfklub. Vi vil nu beskrive den screening, som vi lavede på Jacob og den plan, som der efterfølgende blev lagt for Jacob
Jacob fortalte, at han aldrig har døjet med skader, men at han føler, at han vralter lidt, når han går. Hans svingtekniske var på hoftearbejdet, hvor han manglede noget rotation i sit tilbagesving. Han fortalte, at han godt kunne lave fuld rotation i starten af en runde, men at det udover runden blev dårligere. Ved analysen af Jacobs kropsholdning fandt vi fremstående hage, øget krumning i midtryggen, nedsat lændesvaj og tendens til platfod, samt at han stod udadroteret på venstre fod. Gangen viste tydeligere tendensen til platfod og udadrotation af venstre ben. I golfopstillingen kunne vi se samme rygkrumning og nedsat bækkentilt. Ved golfsving kunne vi se, at Jacob ikke kunne holde den optimale ligelige vægtfordeling, han flyttede mest vægt over på det højre ben. Ved dyb knæbøjning så vi, at Jacob faldt indad i sine knæ og platfoden blev tydeligere.
Da Jacobs primære svingfokus lå på hans hofterne, så valgte vi at starte med at undersøge hans hofter. Vi fandt god bevægelighed, men markant nedsat styrke omkring venstre hofte i balderegionen og i haserne. Det er muskulaturen i balderegionen, der skal sikre bækkenets stilling og evnen til at stå på et ben og altså bevare ligelig vægtfordeling. Når man har tendens til at falde indad i knæet, så skyldes det ofte nedsat styrke i balderegionen eller tendens til platfod. Da den nedsatte styrke i balden påvirkede flere problemstillinger, så valgte vi først at instruere Jacob i relevante øvelser, samt tape ham med Kinesiotape, som stimulerer til øget aktivitet i muskulaturen.
Det er relevant for på alle niveauer.
Jacob har været inde på klinikken til opfølgning og han udtaler om forløbet; ”Golfscreeningen har hjulpet mig til at indse, at mit problem ikke blot var et problem, som jeg skulle arbejde med på driving rangen. Det handlede ikke kun om min teknik, men mere om styrken omkring min venstre hofte. Jeg havde god effekt af tapen efterfølgende, men den kan ikke hjælpe mig på lang sigt, men det kan styrketræningen. Jeg har nu arbejdet intensivt med at styrke min venstre hofte, og kan allerede nu mærke, at jeg står mere stabilt på mine ben, når jeg svinger”.
Vi mener, at screening er et relevant redskab for os, som fysioterapeuter og for golfspillere på alle niveauer. Det væsentlige for golfspilleren er, at det bliver overførbart til deres hverdag på golfbanen. Det er vores opgave at skabe denne overførbarhed, hvilket vi ser frem til at gøre for mange golfere fremover.
Skrevet af: Thomas Borup, Fysioterapeut, BeneFiT Sæby Fysioterapi.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'BeneFiT: Golfscreening af Jacob Borregaard....' til en bekendt