Afkast: Solceller slår aktier viser beregninger

Afkast: Solceller slår aktier viser beregninger

30. april 2012 - kl. 9:57 - af

En ny beregning fra Spar Nord viser, at der er flere penge at hente ved at installere solceller på taget end ved at investere i aktier. Fortsat stigende energipriser gør solceller mere attraktive end nogensinde, og banken opfordrer boligejere til at overveje de økonomiske fordele ved selv at producere sin strøm. Aktieinvestering er blandt de mest almindelige tiltag i bestræbelserne på at opnå et afkast af sin formue, men nu viser en ny beregning, at afkastet på solceller slår aktier. I løbet af de seneste 10 år har de danske eliteaktier i C20-indekset i gennemsnit givet et afkast på 6 procent om året. Et solcelleanlæg vil imidlertid give et afkast på næsten 8 procent om året over en 10 årig periode. Det viser en ny beregning fra Spar Nord, og bankens boligansvarlige Claus Conradsen peger på de stigende energipriser som et afgørende forhold: – Når priserne på energi fortsætter med at stige, så bliver besparelsen – eller afkastet – ved at producere energien selv hele tiden større. Og hvis du køber et solcelleanlæg i dag, svarer besparelsen til, at du får et afkast på næsten 8 procent af de penge, du har investeret i anlægget, siger Claus Conradsen. – Dertil kommer, at et solcelleanlæg giver et relativt stabilt afkast, mens afkastet på eksempelvis aktier kan svinge voldsomt fra år til år, fortsætter han. Claus Conradsen understreger dog, at aktieinvestering giver mulighed for såvel et væsentligt højere som lavere afkast afhængig af timingen for køb og salg. Solceller i porteføljen Ifølge Claus Conradsen giver det i dag god mening for boligejerne at anskue solceller som en økonomisk investering, der kan supplere investering i mere traditionelle aktiver som aktier og obligationer. – Et godt investeringsråd er at sprede sine investeringer, og med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Du skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af din investeringsportefølje, uddyber han. I takt med det voksende incitament til at energirenovere danske boliger har Spar Nord uddannet mere end 100 af bankens medarbejdere til at rådgive om energirenovering og herunder økonomien i solcelleanlæg. Ingen skat Siden 1. januar 2011 har ejere af solcelleanlæg haft mulighed for at administrere anlægget ud fra en såkaldt skematisk ordning. Ordningen betyder ifølge SKAT, at boligejerens eget forbrug fra solcelleanlægget ikke skal regnes som skattepligtig indkomst. – Reglerne gør faktisk solceller endnu mere attraktive som investering, fordi du ikke bliver beskattet af den el, du producerer til dig selv, og det er typisk her, den største værdi skabes, siger Claus Conradsen og fortsætter: – Det vil sige, at du i de fleste tilfælde kan beholde hele dit afkast, og her adskiller solceller sig også fra eksempelvis aktier, hvor afkastet er skattepligtigt. Claus Conradsen oplyser videre, at de fleste boligejere også har mulighed for at lade sig beskatte efter den såkaldte virksomhedsskatteordning, der giver mulighed for at opnå skattefradrag for investeringen i solcelleanlægget. Om Spar Nord Med mere end 250.000 kunder, cirka 1.400 medarbejdere og en egenkapital på 5,5 milliarder kroner er Spar Nord Koncernen blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 69 lokale banker fordelt over hele landet. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2011 et overskud før skat på 345 millioner kroner. Spar Nord ejes af mere end 110.000 aktionærer. For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Afkast: Solceller slår aktier viser beregninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER