Finans: Mangel på boliger om få år

Finans: Mangel på boliger om få år

21. april 2012 - kl. 9:17 - af

Det er flere sælgere end der er købere på boligmarkedet i øjeblikket. Men ifølge en analyse fra Nykredit vil det hurtigt ændre sig.

Tidspunktet netop nu kan vise sig at være det bedste tidspunkt nogensinde til at købe bolig. For mens boligpriserne netop nu, af psykologiske årsager mere end noget andet, er presset helt i bund, så vil den demografiske udvikling sikre, at der blot om få år vil være en langt større efterspørgsel efter boliger end i dag. Da priserne er en funktion af udbud/efterspørgsel, vil det medføre stigende boligpriser. Køber man en bolig nu og sælger den igen om 20 år, vil man sælge den igen på et tidspunkt, hvor Danmark vil mangle 250.000 boliger for at matche behovet.

Det viser en ny analyse fra Nykredit. Analysen viser, at i løbet af de seneste 10 år er der kommet 134.000 nye husstande til i Danmark. Fortsætter tendensen med den nuværende hast vil Danmark, der i dag har et overbud af boliger til salg, komme til at mangle 250.000 boliger for at kunne matche behovet om 20 år.

Det danske boligmarked lider lige nu af, at der er flere sælgere end købere. Men en analyse af udviklingen i familiemønstre og befolkningstilvækst, som Nykredit har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks statistik, viser, at der kan blive vendt op og ned på den situation.

For selv om mange potentielle boligkøbere lige nu holder sig på sidelinjen, er der faktisk stigende efterspørgsel på boliger i Danmark. Ikke alene kommer der flere og flere danskere. Antallet af danske husstande er også stigende – oven i købet i et tempo der overstiger befolkningstilvæksten. Siden 1992 er der kommet 275.000 nye husstande til, heraf knap halvdelen eller cirka 134.000 alene de sidste 10 år. Det betyder med andre ord, at danskerne lægger beslag på 134.000 flere boliger end i 2002. Fortsætter denne udvikling, vil der om 20 år være behov for mere end en kvart million flere boliger end i dag. Efterspørgslen på boliger vil blive yderligere forstærket af, at det påbegyndte boligbyggeri er faldet med 2/3 siden 2006.

Udviklingen skyldes blandt andet en stigning i antallet af personer, der bor alene. De sidste 10 år er denne befolkningsgruppe steget med 9 procent, og i dag har næsten en million, eller cirka fire ud af 10 af alle danske boliger, kun et navn på postkassen.

I tillæg til at stadig flere danskere bor alene, bliver vi også flere danskere i kongeriget, der skal have et sted at bo. Danmarks statistik forventer, at befolkningen allerede i 2037 krydser 6 mio. Det svarer til en stigning på 440.000 danskere over de kommende 25 år eller knap 18.000 personer årligt. Selv om stigningen især skyldes at vi lever længere, ændrer dette dog ikke ved, at det overordnede behov for boliger i de kommende år vil fortsætte med at stige, hvilket vil være positivt for udviklingen på boligmarkedet. Selv om overskrifterne i de sidste par år især er gået på det store boligudbud, er det vigtig at gøre sig klart, at det har været faldende siden sommeren 2011. Denne udvikling kan skyldes flere faktorer, men faktum er dog, at vi alene siden Finanskrisens start er blevet knap 100.000 flere danskere, hvilket alt andet lige er understøttende for boligefterspørgslen.

”Som boligsælger kan man måske forfalde til sortsyn lige nu, men det er vigtigt at holde sig for øje, at den fastlåste situation på boligmarkedet delvis skyldes psykologi. Med historisk lave renter, en lav arbejdsløshed og en efterspørgsel, der vil fortsætte med at stige, er alle de grundlæggende forudsætninger til stede for et velfungerende boligmarked. Det er blot boligkøbernes tillid til fremtiden, der mangler. Den gode nyhed er, at tillid og forventninger til fremtiden har det med at forme sig efter de grundlæggende økonomiske forhold – i hvert fald på længere sigt”, fortæller økonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Finans: Mangel på boliger om få år ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER