
Hatteteater for børn fra 3 – 9 år på Sæby bibliotek
19. april 2012 - kl. 12:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag den 30. april kl. 10.30 får Bibliotekerne i Frederikshavn og Sæby besøg af Børnekulissens Hatteteater.
Hatteteater er en sjov og engagerende teaterform, hvor børn fra publikum er med til at bestemme, hvad der skal ske. På scenen er en masse hatte. Den voksne historiefor-tæller inviterer en håndfuld børn til at vælge en hat og derefter improviseres en historie frem, som børnene spiller rollerne i. Hverken historiefortælleren, publikum eller børnene ved på forhånd, hvilken historie der skal spilles, men et er sikkert: det er sjovt, over-raskende og fantasifuldt.
Vi håber, at en masse børn mellem 3 og 9 år har lyst til at lege med og skabe nogle sjove historier. Institutioner er meget velkomne. Billetter koster kr. 10,- pr. stk., og du kan købe eller bestille dem på Frederikshavn Bibliotek (tlf. 98 45 91 00) eller på Sæby Bibliotek (tlf. 98 45 93 00).
Bemærk, at forestillingen bliver spillet på samme tidspunkt på begge biblioteker.
Hvis du har lyst til at høre mere om forestillingerne, er du velkommen til at kontakte Ann Gritt Bang Elmeskov på tlf. 98 45 91 25 eller e-mail: anel@frederikshavn.dk. Vil du læse mere om Børnekulissens Hatteteater, kan du finde flere oplysninger her: http://www.boernekulissen.dk/hatteteater/index.php.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hatteteater for børn fra 3 - 9 år på Sæby bibliotek ' til en bekendt