DHF Håndbold til Holstebro Cup

DHF Håndbold til Holstebro Cup

10. april 2012 - kl. 0:58 - af

50 spillere og 10 ledere fra DHF Håndbold (Dybvad-Håndbold-Flauenskjold) har i påsken deltaget i Holstebro Påskecup. Det blev til mange spændende og tætte kampe. Alle hold var garanteret minimum 5 kampe, som blev spillet i forskellige haller i og omkring Holstebro. Der var samtidig en del forældre, som også tilbragte påsken i Holstebro, så der var rigtig god opbakning til holdet – sommetider var der ren landsholdsstemning, når de var heldige at flere hold spillede i samme hal. Især pigerne var rigtig gode til at bakke op, når drengene spillede – og havde endda lavet slagsang for DHF.

Det er bl.a. de seneste års hårde arbejde som medhjælp ved Rødspættecup – samt ikke mindst tilskud fra FIF´s venner og Flauenskjold Loppemarked samt Zokkesalg i efteråret, som har gjort det muligt for DHF Håndbold at sende deltagerne af sted på cup for en stærkt reduceret deltagerpris. Det er første gang  håndbold ungdomsafdelingen er af sted på cup indenfor DHF samarbejdet og alle var enige om, at det bestemt er en gentagelse værd.

Alle hold fik spillet nogle gode kampe – selvom nogle af de hold de mødte spillede i en noget bedre pulje end dem – og der var også nogen, der mødte nogle meget store spillere indenfor samme årgang… men alt i alt har det været en rigtig god social oplevelse for alle, som hyggede sig på tværs af holdene, når de var samlet på skolen om aftenen.

U10 piger blev puljevinder i deres pulje i indledende runde, da de vandt de 3 første kampe – og alle på holdet vandt en trøje. Desværre blev de så slået ud i mellemrunden.

U10 drenge var tæt på at komme i semifinalen, men blev slået af et hold med bedre målscore.

U12 piger nåede så langt som semifinalen, hvor de desværre blev besejret.

U12 drenge slog Hamburg i semifinalen – og kom dermed i finalen søndag, hvor de vandt GULD i C-slutspillet, så det var rigtig godt gået. Alle spillere fik guldmedalje og et Hummel håndklæde. Stort tillykke til drengene og deres træner.

U16 drenge havde nogle meget svære kampe, da de både mødte divisionshold og spillere, som var en del større end dem selv, så de havde det ikke nemt, men de fik spillet nogle gode og spændende kampe – og det lød også til, at de havde hygget sig.

Lørdag aften var der fest for alle deltagere, og der blev gjort en del ud af at få sat hår og blive shinet op til fest, men de fleste var tilbage på skolen efter en times tid, fordi diskoteket var for kedeligt, og så ville de hellere hygge sig med kammeraterne på skolen. Desuden var de fleste også trætte efter en lang dag i hallen og en del håndboldkampe.

Håndboldudvalget vil gerne her sige tusind tak til spillere, ledere og forældre, som tilbragte påsken i Holstebro. Desuden skal der lyde en stor tak til Flauenskjold Loppemarked, FIF´s Venner og alle som har hjulpet med at skrabe penge sammen ved Rødspættecup og Zokkesalg. Desuden en stor tak til Tegna, som fik fabrikeret nogle meget flotte flag, som blev brugt flittigt ved Holstebro Cup.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DHF Håndbold til Holstebro Cup ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER