Stor protest fra borgere til nyt havneprojekt

Stor protest fra borgere til nyt havneprojekt

6. april 2012 - kl. 1:10 - af

”Skal dette store projekt, som netop nu er på tegnebrættet ødelægge vores by”? Sådan lyder det fra byens borgere til det planlagte nybyggeri på havnen i Sæby.
Står det til kommunen bliver en del gamle bygningerne på havnen fjernet, og i stedet skal der opføres en helt ny bydel med moderne huse. Det skal ifølge kommunen give byen et løft.

Formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn John Christensen udtaler: ”Der skal være kanaler, forretninger, og der skal være hygge. Det er klart en ændring på havnen, men det skal være med til at give byen et helt nyt liv”.

Endnu er projektet kun i offentlig høring. Men står det til mange af byens borgere, så kommer det aldrig længere.

Det er ikke noget, som vil gavne Sæby på nogen måde, tværtimod, det vil ødelægge det unikke miljø, som er på og omkring Sæby havn, siger Erik Schack, der er formand for Sæby Havns Beboerforening.

Erik Schack er ikke alene om kritikken. 200 ekstra bådpladser skulle der ifølge planerne gøres plads til på havnen, men den lokale sejlklub glæder sig ikke til det nye byggeri.

Det betyder, at alt hvad der hedder vinteropbevaring af vores både forsvinder. Og når der så yderligere kommer 200 både mere, så bliver det da helt umuligt, fortæller Erik Back, der er formand for Sæby sejlklub.

”Ifølge planerne skal der bygges op mod 100 moderne lejligheder på havnen. Der er allerede mange tomme bygninger, så hvad skal vi med 100 moderne lejligheder på havnefronten, som vil blive ødelagt for altid af et sådant byggeri”, slutter Eriks Schack

Den 16. april kl. 19, bliver der indkaldt til stormøde i Manegen i Sæby, hvor det planlagte byggeri skal diskuteres. Her vil byrådsmedlemmer, borgere og andre lokale interesser blive inviteret.

Kilde: TV2nord

14 kommentarer til “Stor protest fra borgere til nyt havneprojekt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

14 kommentarer til “Stor protest fra borgere til nyt havneprojekt”

  • Birgit Hansen

    Tak for der er kaldt til borgermøde om projektet. Det er sådan, tingene skal løses. Vi skal ikke proppe/eller have proppet store projekter ned i halsen uden en seriøs debat om det – borgere og politkere. Det får vi d. 16.

  • Hvad vil folk i Sæby. Jeg bor selv i Sæby og kan se at der ingen ting sker og alle siger det er kommuns skyld og når så kommunen kommet med et så utroligt godt projekt ja så er folk sure og alt skal være som det var før. Hold nu op og se frem af. Dette projekt kan give sæby et skub frem og op af stigen og skab noget som ingen andre i Nordjylland. Vil folk have at Sæby bliver glemt eller vil man have et Sæby som kommer i første klasse på længer sigt.

    Ps. En skam at det kun er de personer som negative som bliver hørt i radio og tv og næsten aldrig de personer som er positive .

  • Frank Osvald Stjerne Størup

    Jeg syntes det ser rigtigt spænende ud, og det ved jeg at mange andre også gør.
    Dejligt at se et spænende & fornyende forslag, håber at vi finder en god løsning, som så mange som muligt vil syntes godt om.
    Kan ihvertefald sige, at det ikke er alle borgere der syntes at det vil ødelægge vores by.
    Knus & rigtig god påske ;-D

  • Henrik Back Christensen

    Projektet, som jeg ser det, er smukt i sin grundform, men det bør holdes lavt, så det er indbydende og venligt både fra landsiden, og ikke mindst når man nærmer sig fra havet. Det kan give Sæby et unikt særpræg og give byen et tiltrængt løft, men der kan også ødelægge havnefronten, så det ligner så mange andre steder.

  • louisa pedersen

    Min mening om det nye byggeri på vores havn er for meget. Vi har en hyggelige havn de der kommer ude fra vil nok helst ønske at der ikke blir ødelagt noget der. De kommer for vores lille hyggelige samfund og liv på havnen det et det de kommer for. Jeg kan ikke forstå at vores havn skal ødelægges med et stort byggeri for milliarder det er ikke københavn vi bor i men vores lille by sæby. Jeg syntes først og fremmes at de det vil bygge skal tænke sig om hvad vi virkelig ønsker er ikke en ny by del. Få lejet det ud der er først. Det skal ikke skræmme vores gæster ude fra. Med venlig hilsen louisa damberg pedersen

  • Poul Sørensen

    Man bliver måløs af sådan et oplæg. Byggeriet passer på Frederikshavn Havn, og der er der også bedre plads.

  • Kære Erik Schack (du er jo den der har lagt navn til politiker indbydelserne)

    Forstår blot ikke I initiativtageres måde at selektere i de indbudte politikere. Kan forstå, hvis I “kun” ønskede Sæby politikere eller kun Socialdemokrater. Men det er jo ikke tilfældet. Hørte tilfældigt om det omtalte borgermøde, på vores møde i Plan- og miljø udvalget i dag. Altså i det politiske udvalg, hvor grundstenen bliver lagt til Sæby Havnefronts “nye look”. Hele udvalget var inviteret, men ikke udvalgsmedlemmet bosiddende i Skagen. I øvrigt kendte forvaltningen heller ikke til mødet. Det gør de så nu…..Med den holdning bliver vi aldrig en “storkommune”. Vi er jo alle demokratiske valgte medlemmer af Frederikshavn byråd. Kan da slet ikke forstå, at borgerne i Sæby ikke ønsker alle politiker skal høre, hvad de har på hjertet??

    I ønskes et godt møde 🙂

    vh
    Pia Karlsen (V)
    bosiddende i Skagen -…. og medlem af Plan- og miljøudvalget

    Vi har mange plan sager i Skagen som det sikkert er jer bekendt. Jeg er ikke i tvivl om, at borgerne i Skagen gerne så alle politiker i Frederikshavn Kommune mødte op, når vi har borgermøder……. Jo flere, der hører et budskab jo bedre. Alle 31 stemmer tæller jo lige meget…

  • Ja, man kan da have svært ved at finde det smukke i projektet. Bare en masse beton, glas og stål, og en kopi af diverse storbyer’s golde havne-fronte.
    Overhovedet ikke egnet til en lille smuk havn, som Sæby’s.
    Ja, læg det i Frederikshavn havn, og forny dernæst Sæby havn med nænsom hånd…ved hjælp af bygherrer, der ikke kun tænker i byggemasse og prestige, men primært i udvikling af det allerede skønne by- og havne-miljø, som jo tiltrækker i tusindvis af turister, hvert år..

    Mød op til borgermødet d. 16. april kl. 19, så vi kan få dette vanvids-projekt fejet af bordet, til fordel for en projekt, som alle Sæby-borgere kan leve med, og ikke kun de få velhavere, der vil lægge beslag på så stor en del af havnen..

    Ses vi..?

    Lene Bach (Blomsten)

    LISTE H

  • Poul Sørensen

    Pia Karlsen.

    Du har fulstændig ret i, at for os som ikke bor på havnen, vil nogle få skabe en modstand, mod noget som vi ikke ved hvad er.
    Det kan jo ikke passe at alt sættes i stå, for at nogle få kan bevare den gamle havn. I alle byer sker der fremskridt. Men oplæget skal tilpasses helheden. Byggeri ikke 5 men 3 etager. Ordnede forhold for alle. Både parkeringspladser, bådpladser. måske en hal til bådreparationer. Og så skal hele havneområdet med i et oplæg, hvor der bliver plads til Fiskehuse, menesker, servisefaciliteter skal tilpasses til den nye havneudvidelse. Og der skal være mulighed for et suppermarked med parkering.
    Og så skulle man stoppe den kævl der er om byggeri på den plads, hvor der tidligere var behov for frysehus.

    m.v.h.
    Poul Sørensen

  • Jedns Lauritz Myhrmann

    Projektet med udvidelse af Sæby havn er for så vidt et spændende projekt, men sikkert også dyrt. 5 etages huse hører absolut ikke hjemme på havnen og vil smadre det miljø og den hygge, som tiltrækker mange mennesker til havnen. Derfor inget byggeri over 2 etager.

    J. L. Myhrmann
    Lyngvej 7, 9300 Sæby

  • Poul Sørensen

    Slut datoen for indsigelse, hvis man har nogen sådan, er den 18.04.2012.
    Jeg synes man skulle forlænge indsigelses perioden med 30 dage.
    I den tid vil jeg foreslå, at byblan afdelingen, sammenkalder til et stormøde i Sæby Fritidscenter, og fremlægger deres tanker, og mål. Og man på det møde vil fremkomme med de indsigelser der har været til nu. Man kunne jo tænke sig, at der har været mange indsigelser mod 5 etager. Man kunne jo så babere forslaget til 3 etager. Vise hvor man har tænkt sig vinteropbevaringsplads til 400 både. Hvor mange, og hvor det dobelte antal parkeringspladser skal være. Toilettter og servise funktioner til det dobelte. Hvor skal de røde fiskehuse være. Hvor skal havnekontoret være. Skal cirkuspladsen også være autocamperplads, eller hvor er den.
    Sagt med få ord: Et samlet oplæg for hele havnen, paradis jorde, og grønt område langs åen. Kajak klubhus området kan jo evt. udvides med fiskehusene. Det gamle skibsværft skal selvfølgelig væk, og hvad vil man lave der? Ja det er jo mange ting, men vi skal også huske på hvordan det var med Fiskeindustriens hal, der hvor der nu er pæne lejligheder. Og Dlg med kulplads, hvor der nu er det pæne Franks resturant, købmand m.m. Er der for øvrigt sikret at der ikke er mere tjære i området.

    Med venlig hilsen
    Poul Sørensen

  • Per Kempff-Nordkap

    Det er bemærkelsesværdigt, at Nordjyske i dagens avis skriver, at specielt ejerlejligheder bygget efter 2006 i Vendsyssel er næsten usælgelige. Det væsentlig at udvidet udbudet af fast ejendom i en kommune betyder idag, at mange al for mange bliver tekniske insolvente – hvis eneste fordel er, at folk har svært ved at flytte – men det er en grov form for fastholdelses politik synes vi i Liste-H

  • Til Poul Sørensens otrientering er der aldrig blevet tjæret garn på den berørte grund, al den stund at der er tale om en inddæmmet og opfyldt (med havbund). Dette foregik for ca. 40 år siden, med henblik på en kraftig udvidelse af Sæby fiskeindustri.
    I øvrigt har jeg svært ved at se at det projekt der er fremlagt (som debatoplæg), skulle -som nogen hævder – skæmme Sæby havn. Det kommer jo til at overtage pladsen efter en fabriksbygning, af anselig størrelse.

  • Poul Sørensen

    Jeg ser den modstand der er fra beboerforeningen, som forsøg på at stoppe al udvikling på Sæby havn. Hvordan ser beboerforeningens eget oplæg ud, hvis de har nogen. Ejeren af området, ser jo muligheder for at gøre sin invistering til en forretning. Har beboerforeningen tilbudt at købe området, for så bestemmer de jo selv over området.
    se Lillestrand området bved Skagen, flot tilpasset, efter dialog. Sådan kan Sæby Havn også udvikle sig.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor protest fra borgere til nyt havneprojekt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER