
Til alle Sæbynitter: Har du lyst til at synge gospel?
5. april 2012 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så vær med, når Frederikshavn Baptistkirke byder inden for til gospelworkshop og musikgudstjeneste
Gospelworkshop finder sted lørdag den 14. april kl. 10-16 i Frederikshavn Baptistkirke. Alle er velkommen – du behøver ikke have sunget før.
Sangene vil være på engelsk, så det er dog en fordel, at du kender sproget.
Musikgudstjeneste afholdes søndag den 15. april ligeledes i Frederikshavn Baptistkirke, hvor workshopkoret deltager med de sange, der er indstuderet i løbet af lørdagen. Gudstjenesten starter kl. 10.30, og koret mødes kl. 9.30 til generalprøve.
Instruktører på workshoppen er Mads Lindholm, der har arbejdet med gospel i mere end 15 år. Mads er korleder for Gospelkoret Shine, et af Nordjyllands største gospelkor, og har afholdt gospelworkshops i en lang række kirker og virksomheder.
Det koster kr. 75,- at deltage i workshoppen. Tilmelding er nødvendig og skal se senest den 11. april til enten Susanne Thingbank, 40 19 44 03, thingbak@gmail.com eller til Anne-Marie Winther, 40 32 52 81, wintherjon@mail.mira.dk.
Weekenden arrangeres af Frederikshavn Baptistkirke, Asylgade 4A, 9900 Frederikshavn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Til alle Sæbynitter: Har du lyst til at synge gospel? ' til en bekendt