
Forårsparty i Syvsten Hallen med danse- og musikoplevelser
2. april 2012 - kl. 12:01 - af Henrik Christensen
En sikker forårsbebuder er, når Syvsten Hallen er ramme om Syvstens Forårsparty. Denne aften er hallen dækket flot op til fællesspisning, og i år er datoen lørdag den 21. april fra kl. 18.00 til kl. 24.00.
Musikken leveres af: Tårs Spillemændene, Vodskov/Vestbjerg Harmonikaklub og Volstrup Harmonikaklub.
Dørene er åben fra kl. 17.00. Der serveres menu kl. 18.00, og den skal bestilles mellem den 10. og 17. april på tlf. 98468150 eller 98401745. Entré inkl. menu kr. 150,00. Entré uden menu kr. 50,00. Alle drikkevarer skal købes i hallen. Menuen består i år af sprængt svinekam med tilbehør og kaffe med chokolade. Spillemændene fra Tårs spiller taffelmusik under menuen.
Arrangementet er et tilløbsstykke og trækker normalt mellem 300 og 350 glade personer til. Dansemusikken leveres af de 3 x VVV, som spiller fra kl. 19.00. En aften hvor flere orkestre og solister skiftes til at være på scenen, og en aften hvor dansegulvet er fyldt med flere hundrede mennesker fra det meste af Jylland, fra første tone.
Er du til god dansemusik? Sådan en aften skal opleves, og den må du ikke gå glip af.
Arrangørerne er: Volstrup Harmonikaklub, Syvsten Idrætsforening og SIF’s Venner.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårsparty i Syvsten Hallen med danse- og musikoplevelser' til en bekendt