Årets Drikkedunk 2012 er på gaden

Årets Drikkedunk 2012 er på gaden

22. marts 2012 - kl. 12:31 - af

Vinderen er fra Torslev Skole – en dreng fra 2. A, med humoristisk sans og kreative evner.

Det har været en meget svær opgave, afslørede Grøn Guide Hanne Lauritsen fra Frederikshavn Forsyning A/S, som på Vandets Dag den 22. marts er på Torslev Skole i Østervrå for at afslører for børnene i indskolingen, hvem der har vundet konkurrencen om at designe Årets Drikkedunk.

Nu er det den første skole, jeg er ude på i år, og kan I gætte, hvorfor det er det? lød spørgsmålet til flokken af forventningsfulde elever. En dreng rækker hånden op. Det er nok fordi, det er én her fra, der har vundet, lyder det. – Det er nemlig rigtigt, bekræfter Hanne.

Hvor mange herind har været med til at tegne? spørger Hanne ud over forsamlingen, og straks rækker næsten alle børn hånden op. – Hold da op det var flot! lyder det anerkendende.

Vi nærmer os en afsløring! Det er næsten lige så spændende som X-factor, siger Hanne, som spekulerer lidt på, hvor længe hun kan trække den, mens alle venter spændt. Jeg kan sige så meget, at det er én fra 2. A. JUBIII! jubler alle børnene fra den klasse. Frem fra sine medbragte rekvisitter tager Hanne Lauritsen en affaldssæk fra AVØ, og forklarer børnene at den heldige vinder skal have det, der er i sækken – en check på kr. 1.000 til klassekassen.

Den dygtige tegner er Marius, afslører Hanne Lauritsen og alle jubler. Marius Houtved Kristiansen kommer op. Sammen med Hanne bekræfter han, at det er ham, der har tegnet den fine forside.

Marius har ikke lige selv lyst til at fortæller om sin tegning, så i stedet forklarer Hanne, hvorfor hun synes, at netop den tegning skulle vinde. – Jeg synes, det var en rigtig sød tegning – næsten en hel tegneserie der både har humor og en sød historie. Indbygget i Forsyningens slogan Drik vand – tank rent vand fra hanen! Har Marius tegnet en sky, der kaster forelskede blikke efter en vandautomat, og på den anden side er en tyv ved at liste sig ind på selv samme automat, for den er åbenbart attraktiv at stjæle.

Til slut giver Hanne lige et par fif om drikkedunken, som kan gøres personlig med plads til at skrive navn i et indbygget navnefelt. Det er så smart at proppen fra en ½ liters sodavand også passer, forklarer hun børnene, og det leder snakken hen på det uheldige i at drikke for meget af den slags.

Det nye i dette års drikkedunk er, at Den kommunale Tandpleje også har fået sit logo på, for det kedelige hos dem er, at der er flere og flere syreskader på børns tænder, og så kunne de godt tænke sig, at I begynder at drikke mere vand i stedet for, forklarer Hanne børnene.

Der er endnu en ting, der er rigtig smart ved den her drikkedunk, siger hun, ved I, hvad der sker, hvis man hælder cola i den? En pige rækker hånden op. – Bunden falder ud! Lyder det klart og tydeligt. – Ja, det er nemlig rigtigt, siger Hanne med et skævt smil og glimt i øjet, men alle i lokale synes at accepterer den kendsgerning uden undren.

Hvert barn får en drikkedunk og et brev med hjem til mor og far, om hvorfor drikkedunken udleveres, og en vejledning i rengøringen af den.

Fakta

  • 6. år i træk at Frederikshavn Forsyning A/S uddeler gratis drikkedunke
  • Elever i 0.-3. klasse opfordret til at deltage i design Årets Drikkedunk
  • 26 klasser har sendt tegninger ind
  • 5000 drikkedunke uddeles hvert år til eleverne på kommunens ca. 20 skoler på Vandets Dag den 22. marts.
  • Vinderen får kr. 1.000 til Klassekassen
  • Vindere: 2010: Emma, Sæby Skole, 2011: Malte, Gærum Skole, 2012: Marius, Torslev Skole.
  • Da vindertegningen var udtrukket, opdagede Hanne Lauritsen, at Malte fra Gærum Skole, der vandt konkurrencen i 2011 er storebror til Marius. Åbenbart en familie med en kunstnerisk og kreativ åre, for et par år siden vandt storesøster Emma på Torslev Skole en filmkonkurrence.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets Drikkedunk 2012 er på gaden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER