
Hvordan passer jeg min hund bedst?
19. marts 2012 - kl. 11:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tænker du på at få en hund, eller har du allerede én, og har brug for gode råd og vejledning, så er der hjælp at hente på biblioteket.
I samarbejde med repræsentanter far DCH Sæby og Helle Jensen fra HJ Hundesalon i Sæby inviterer Sæby Bibliotek til en aften på biblioteket tirsdag den 27. marts med temaet – Hvordan passer jeg min hund bedst?
Deltagerne fra DCH og Helle Jensen vil i aftenens løb fortæller om, hvordan man bedst opdrager og passer sin hund. Helle Jensen er i gang med en uddannelse som hundemassør og er selv aktiv i DCH. Du kan også få vejledning i, hvilken hund du skal anskaffe sig, hvis du går med tanker om at få en hund i familien.
Anskaffelse
Aftenen bliver opdelt i to afdelinger. I første afdeling vil der være fokus på de overvejelser, der skal tages i betragtning, hvis man ønsker at købe en hund, hvilken race, størrelse og temperament. Har jeg overhovedet tid og plads til en hund? m.m.
Hundeejer
I anden afdeling sættes der mere fokus på den første tid med hunden, pasning og pleje, hvilket udstyr er nødvendig, kost, dyrlægebesøg, lydighed og meget meget mere. Til slut vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Billetter
-Vi kan jo se, hvor mange, der har hund, og derfor prøver vi at holde et arrangement med dette tema, forklarer biblioteket, og vi håber, at det bliver en aften, hvor gæsterne forhåbentlig går hjem med en god fornemmelse af, hvad det vil sige at have hund. -Måske også hvilke overvejelser, der skal gøres, inden man anskaffer sig et levende væsen, supplerer deltagerne fra DCH.
Billetter til dette arrangement kan købes eller reserveres på Sæby Bibliotek, tlf. 9845 9300.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvordan passer jeg min hund bedst? ' til en bekendt