
Folketingspolitikere med fokus på energirådgivning
14. marts 2012 - kl. 10:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Pernille Vigsø Bagge (SF) og Bjarne Laustsen (S), fik gode ideer med til deres energiordførere i de respektive partier.
Energibyen Frederikshavn og Energihuset i Sæby havde inviteret de 2 folketingspolitikere til en uforpligtende snak for at sætte fokus på rådgivning omkring energirenovering af private boliger.
Regeringen har med sit udspil omkring servicefradrag for energirenovering/optimering sat gang i en god tendens for danske boligejere, men dette tilbud bør udvides med servicefradrag for professionel rådgivning omkring energirådgivning.
Professionel energirådgivning kan være med til at sikre at det er de rigtige tiltag der etableres i en bolig. Det kan være med til at sikre, at håndværkere og bygherrer sætter ind med de helt rigtige tilbud til den enkelte husejer.
Pernille Vigsø Bagge og Bjarne Laustsen udtalte begge, at de vil sætte fokus på området, endnu mere end før, og vil tage de mange gode tanker og ideer med hjem til deres energiordfører i de 2 partier. På den måde vil der komme ekstra fokus på området og de tanker der blev vendt omkring at få energirådgivning som en del af en ”lønpakke” var også interessante og får en ekstra gennemgang af de 2 politikere.
Projektchef i Energibyen Frederikshavn Poul Rask Nielsen var sammen med Energihuset i Sæby glad for snakken og udtaler, at en energirenovering af boligen er med til at værdisætte ikke kun boligen, men også, at f.eks. landsbyområderne får fokus på at sikre samspillet mellem belåning og de faktiske værdier af en bolig. Det bør ikke kun være beliggenheden der er med til at fastsætte husets værdi, men i høj grad også den form for energioptimering den enkelte bolig har gennemgået.
Lilly Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Folketingspolitikere med fokus på energirådgivning' til en bekendt