Aktive kvinder lever op til deres navn

Aktive kvinder lever op til deres navn

14. marts 2012 - kl. 9:38 - af

Bestyrelsen i mange foreninger beklager det ringe fremmøde til den årlige generalforsamling. Men det gælder ikke Aktive Kvinder Sæby. Her mødte ikke færre end 131 op til generalforsamlingen, der holdtes i Sæby Fritidscenter og indledtes med spisning og afsluttedes med pakkespil og kaffe.

Stort fremmøde er langt fra usædvanligt i foreningen, der virkelig lever op til sit navn og tæller 314 aktive medlemmer og er den største lokalforening af sin art i Nordjylland.

Formanden, Karen Drastrup, kunne i sin beretning oplyse, at de fleste af arrangementerne i det forløbne år var overbooket med venteliste.

Samtidig konstaterede hun, at 2011 blev det bedste år i foreningens historie. Foreningen startede i 1944 under navnet Sæby Husmoderforening og talte ved starten 84 medlemmer.

-I dag strømmer medlemmerne til Aktive Kvinder, sagde Karen Drastrup. Vi er bare så stolte. Den 1. januar 2011 var medlemstallet 242. Det var den 1. januar i år steget til 314.

Formanden oplyste, at der i det forløbne år blev afviklet i alt 17 arrangementer af vidt forskellig art – alle med stor tilslutning. Dertil kommer 15 arrangementer i Hyggeklubben for Ældre, der samler ca. 40 deltagere hver gang.

Kassereren, Elsebeth Kristensen, forelagde regnskabet, der viser et underskud på 8361 kr. Foreningen har dog fortsat en solid kassebeholdning.

Til bestyrelsen nyvalgtes Dorthe Nielsen i stedet for Ruth Pedersen, der ikke ønskede genvalg, mens Edel Jensen og Elsebeth Kristensen genvalgtes. Ruth Pedersen har siden 1999 ydet en stor indsats som bestyrelsesmedlem og de sidste mange år som næstformand. Hun har også været meget aktiv i Hyggeklubben. Ruth Pedersen fik under stort bifald overrakt en gave for indsatsen. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Dorthe Nielsen som ny næstformand.

Som suppleanter valgtes Lizzi B. Nielsen og Gerda Andersen. Kirsten Nedergaard ønskede at stoppe som suppleant. Suppleanterne er ligesom bestyrelsesmedlemmerne meget aktive og deltager også i bestyrelsesmøderne.

Aktive Kvinder i Sæby har netop afviklet den traditionelle tur til Ebeltoft med 52 deltagere. Turen bød bl.a. på besøg på Dansk Supermarkeds uddannelsescenter Bøgehøj, hvor man så elevernes svendestykke og samtidig kunne gøre en god handel. Derefter var der tid til at gå rundt i Ebeltofts gamle bydel med mange spændene butikker, inden frokosten blev indtaget på en restaurant.

På torsdag, den 15. marts, skal Aktive Kvinder Sæby på aftenbesøg hos Erling Christensens Møbelforretning i Hørmested. Interessen for dette arrangement er så stor, at det har været nødvendigt at bestille hele tre busser til at transportere de ca. 150 kvinder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive kvinder lever op til deres navn ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER