
Sæby Apotek informerer: Får du kalk nok?
11. marts 2012 - kl. 0:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vi kender hende alle sammen – den gamle kvinde, som næsten er krummet helt sammen på grund af afkalkning – osteoporose.
”Ja men det rammer selvfølgelig ikke mig, for jeg er jo mand!” Vil én og anden (mand) nok sige, men mænd er ikke fredet.
Så længe vi er børn er der ingen problem, de fleste får tilstrækkeligt kalk gennem kosten, men jo ældre man bliver, jo mindre mælk og mælkeprodukt (og dermed kalk) får de fleste, og kroppen har brug for kalk dagligt, fordi der sker en løbende fjernelse af kalk fra knoglerne, og det skal erstattes.
En tommelfingerregel siger, at man skal have 800 mg. kalk dagligt, og det kan fås ved at spise/drikke ½ liter mælk/mælkeprodukt og et par skiver ost. Kan man ikke nikke genkendende til dette vil det være en god investering at tage et kalktilskud f.eks. i form af en kalktablet, der indeholder en form for kalk, der er let optagelig, og evt. D3-vitamin. Det er som at sætte penge ind på en pensionsopsparing, så der er noget at tage af når det er tid. Personer over ca. 45-50 år og personer, der får medicin der indeholder binyrebarkhormon skal være særlig opmærksomme på at få kalk nok.
Apoteket er som sædvanlig klar til at vejlede dig! God søndag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer: Får du kalk nok? ' til en bekendt