
Nordjyllands politi: Indsats mod cyklistforseelser
29. februar 2012 - kl. 11:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fra mandag den 27. februar til og med fredag den 2. marts 2012 gennemfører politiet en landsdækkende indsats mod cyklistforseelser.
Indsatsen vil blive rettet mod ofte forekommende cyklistforseelser, såsom manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys, kørsel på fortov og gågade, samt lignende trafikfarlig og generende adfærd.
Selvom antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken de sidste par år har været faldende, har procentdelen af tilskadekomne cyklister været konstant samtidig med, at der har kunnet ses en stigning i procentdelen af dræbte cyklister i trafikken fra 7,9 procent i 2009 til 13,4 procent i 2011.
Ved en tilsvarende kontrol i januar 2011 rettet mod cyklistforseelser blev der konstateret 1.471 forseelser, hvoraf kan nævnes:
329 personer sigtet for forkert eller mangelfuld lygteføring
465 personer sigtet for fremkørsel mod rødt/gult lys
164 personer sigtet for kørsel på fortov/gangsti
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordjyllands politi: Indsats mod cyklistforseelser' til en bekendt