
200 pandekager blev der bagt i julemandens hus
22. februar 2012 - kl. 14:57 - af Henrik Christensen
Tirsdag formiddag med blå himmel og noget så dejligt som 6 graders varme.
Det indbød til en tur på Torvet, og der var da også fuldt hus ved pandekagehuset, også kaldet julemandens hus, fra kl. 10.50.
To store spande, hver med 10 kg pandekagedej var klar, og der blev i alt lavet 200 pandekager til de besøgende i julemandens hus, og spurgte man børnene, havde de mange gode ideer til, hvorfor julemanden ikke var der.
Hele arrangementet trak godt 350 børn og voksne ned på Torvet.
Ramus Klump var også på Torvet, men den arme mand havde mange problemer, han tabte hele tiden hovedet, der gled ned på ryggen, til stor morskab for børnene.
Som tidligere omtalt, var det meningen at der skulle læses historier for børnene, men det blev der desværre ikke tid til.
Julemandens pandekagehus lukkede kl. 14.00 og alle børnene havde haft en dejlig dag i det skønne vejr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '200 pandekager blev der bagt i julemandens hus ' til en bekendt