
Få adgang til det selvbetjente bibliotek
1. februar 2012 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Bibliotek tilbyder selvbetjent åbningstid. Er du oprettet som låner, og har du en pinkode kan du benytte denne service.
I knap to år har Sæby Bibliotek været et selvbetjent bibliotek, hvor brugerne har fået en større mulighed for at benyttet bibliotekets funktioner i langt flere timer – tidlig morgen, i aftentimerne og weekends samt på helligdage. På hverdage og om lørdagen er der personlig betjening, men fra årsskiftet er onsdag blevet en selvbetjent dag.
Politisk beslutning
I forbindelse med budgetlægningen i efteråret skulle Frederikshavn Kommunes Biblioteksvæsen i lighed med den øvrige kommunale verden spare et beløb. Politisk blev det besluttet, at besparelsen bl.a. skulle udmønte sig i en ugentlig lukkedag på bibliotekerne i Sæby, Frederikshavn og Skagen – gældende fra nytår.
Onsdag
På Sæby Bibliotek betyder det, at onsdag er en selvbetjent dag, hvor det ikke er muligt at få hjælp af personalet. For at gøre brug af det selvbetjente tilbud er det nødvendigt at være oprettet som bruger, og at man har en pinkode, forklarer biblioteket. Det får man ved at henvende sig til os. Det tager kun et øjeblik, og brugen af den selvbetjente adgang er også meget enkel. Vi viser naturligvis, hvordan man skal gøre det, forsikre biblioteket.
Det er jo vigtigt, at borgerne stadig kan komme ind på biblioteket for at læse aviser, hente gratisaviser og reserveringer, afleverer og låne materialer eller bruger kan hygge sig med et fælles biblioteksbesøg etc.
For at også de ældste skoleelever eks. skal kunne hente materialer til deres opgaver, er aldersgrænsen i den selvbetjente åbningstid sænket fra 15 til 12 år, oplyser biblioteket.
Personlig adgang
Adgangen er personlig, og det vigtigt at pointere, at ordet personlig skal tages meget alvorligt, understreger biblioteket. Når man logger sig ind på biblioteket, sker der en registrering af ens data, og man bliver ansvarlig for de handlinger, man udfører på biblioteket. Tager man andre med ind eller lukker andre ind, fordi de har glemt deres adgangskode, eller måske slet ikke har én, så hæfter man altså også for deres handlinger, forklarer biblioteket. Derfor kan vi ikke opfordre nok til, at blive oprettet og få en pinkode, slutter biblioteket.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få adgang til det selvbetjente bibliotek' til en bekendt