
To mænd fra Sæby dømt for vold af grov karakter
18. januar 2012 - kl. 1:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
To unge mænd fra Sæby blev tirsdag idømt hver otte måneders ubetinget fængsel for et voldeligt overfald på to mænd i Frederikshavn. Overfaldet skete den 12. november 2011, skriver TV2Nord.
Iflg. anklageskriftet slog og sparkede de to mænd en anden mand ti gange i hovedet og på kroppen, så han faldt bevidstløs om, hvorefter de fortsatte med at slå ham mindst tyve gange i hovedet og på kroppen. De unge mænd slog og sparkede ligeledes en anden mand, der forsøgte at komme den bevidstløse mand til undsætning.
De to mænd var ved overfaldet begge 18 år gamle. De blev dømt ifølge straffelovens paragraf 245 om vold af særlig grov karakter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To mænd fra Sæby dømt for vold af grov karakter' til en bekendt