
Stor interesse for Konfirmanddag
16. januar 2012 - kl. 0:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et super flot initiativ af den kun 20-årige elev hos blomsterbutikken Potentilla i Østervrå havde god søgning hele dagen.
Alle messestande var på plads og klar til at tage imod til en temadag om Konfirmationsdagen, som løb af stablen i Østervrå Kulturhus søndag eftermiddag. Initiativ til arrangementet er taget af den unge elev, som selv har stået for at tilrettelægge hele programmet, kontakte udstillerne, annoncerer, skaffe modeller til modeshowet o.s.v. Da det så viste sig, at ingen lige havde mod på at påtage sig konferencierrollen, så var Carina da også frisk på den opgave.
Lokale modeller viste tøj, sko, frisurer og smykker til den store festdag og 2. dagen. Drengens tøj kom fra Kalhøj i Sæby, pigernes festtøj fra Holmenlund, Hjallerup, pigernes 2. dags tøj var fra Gaz i Sæby. Modellerne havde lånt sko fra Jane Sko, Sindal.
Bebob havde sat modellernes frisurer. Jonna Ørslev og hendes assistent i salonen i Østervrå, Line havde allerede gang i lokkerne fra tidligt søndag morgen. Line skulle videre for at spille håndbold, så jeg har stået for det sidste og egentlig bare været lidt praktisk gris, fortæller Jonna, der især roste den spændende opgave med hårdpynten fra Potentilla, som flere af modellerne fik sat i håret.
Samtlige udstillere roste det fine initiativ, og glæder sig over, at så mange lagde vejen forbi. Det skulle man gøre til en tradition, lyder det fra flere sider, og både Hans Ole Kalhøj og Jonna Ørslev har allerede erklæret sig parate til at komme igen til næste år.
Henrik Christensen fra fotoforretningen Click, Sæby gav gode bud på foto på den store dag. Østvendsyssel Folkeblad tog sig af diverse tryksager, indbydelser, fotoalbums m.m.
De lokale modeller gjorde en fremragende figur på den røde løber, hvor de med både charme og en pæn portion generthed tog hele salen med storm.
Carina Nielsen havde også haft en travlt, og resultatet kunne de besøgende beundre ved indtil flere forslag til bordpynt, venindebuketter og hårpynt sat samme i farveafstemte temaer.
I 2½ år har Carina Nielsen været elev hos blomsterbutikken Potentilla i Østervrå. Den 31. august er hun færdiguddannet, men først skal Fagprøven bestås, og det sker i maj. Carina skal afleverer sin fagprøve den 8. maj, og den 30. maj er det Den store Eksamen.
Allerede nu er der vist rigtig mange, der synes, at Carina hun har allerede bestået med stor succes.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor interesse for Konfirmanddag' til en bekendt