
Arkivfoto
Lad skatten betale en del af solcelleanlægget
16. januar 2012 - kl. 11:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efterspørgslen efter solcelleanlæg er kraftigt stigende, og for mange forbrugere er det miljøhensynet eller de stigende energipriser, der er årsagen. Argumentet kan også være, at man vil spare skat, men den vinkel er der mange, der endnu ikke har fået øjnene op for.
Når man investerer i et solcelleanlæg, så bliver man skattepligtig af energiproduktionen. En skattepligt forbindes ofte med, at man skal betale penge, men netop her er det ikke nødvendigvis tilfældet.
I forbindelse med investering i et solcelleanlæg skal man vælge hvilken regnskabsmodel, som man vil benytte. Man kan vælge standardmodellen eller den regnskabsmæssige opgørelse. Vælges den regnskabsmæssige opgørelse, får man ret til at afskrive på sit solcelleanlæg. Det betyder fx at på et anlæg til 130.000 kr. vil man få et skattemæssigt fradrag det første år på 25 % af investeringen – svarende til 32.500 kr.
”Man bør overveje alle aspekter ved investering i solcelleanlæg. Miljøet, forventningerne til stigning i energipriser, men også de skattemæssige konsekvenser. Det er muligt at opnå en samlet økonomisk fordel ved en investering, og vi anbefaler, at man undersøger alle aspekter og får det samlet overblik, herunder de skattemæssige konsekvenser”, udtaler partner og statsautoriseret revisor Morten Kallehauge.
Mange forbrugere har meget fokus på tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg. Man vil typisk kunne tilbagebetale et anlæg på 10-12 år, men også dette kan optimeres ved de rette valg.
”Forbrugerne vil kunne optimere deres tilbagebetalingstid ved valg af den mest fordelagtige regnskabsmodel. Likviditet og indtjening vil kunne forbedres, hvis man foretager de rigtige valg, hvorfor man bør kontakte en revisor for rådgivning omkring dette”, fortsætter Morten Kallehauge.
Nedenfor er et eksempel på likviditetsmæssig besparelse ved investering i solcelleanlæg. Se flere informationer på www.bdo.dk/ve-anlaeg.
Få mere at vide
Kontakt Morten Kallehauge partner og statsautoriseret revisor på tlf. 99 89 14 00 eller mail mok@bdo.dk .
| Eksempel på besparelse ved investering i solcelleanlæg | ||||||
| Forudsætninger i beregninger: | ||||||
| Regnskabsmetoden anvendes som regnskabsmodel. | ||||||
| Investering: 1) | 130.000 kr. | |||||
| Rente: | 5% | |||||
| Låneperiode: | 10 år | |||||
| El-produktion pr. år: 2) | 5.500 KwH | |||||
| Øvrige omkostninger pr. år: | 4.500 kr. | |||||
| 1) Hele investeringen finansieres via lån | ||||||
| 2) Hele produktionen anvendes privat | ||||||
| Besparelse, år 1: | ||||||
| Besparelse i eget el-forbrug | 11.000 kr. | |||||
| Besparelse i skat 1) | 20.984 kr. | |||||
| Ydelse på lån | -16.836 kr. | |||||
| Omkostninger | -4.500 kr. | |||||
| Likviditetsmæssig besparelse, år 1 | 10.648 kr. | |||||
| 1) Ovenstående beregninger bygger på anvendelse af | ||||||
| virksomhedsskatteordningen og at ejer betaler topskat. | ||||||
Den likviditetsmæssige besparelse vil falde med årene, idet afskrivningen på solcelleanlægget vil falde over tid.
Note: Den konkrete besparelse vil afhænge af investeringens størrelse, lånevilkår, skatteforhold samt gældende lovgivning.
Vi anbefaler, at man kontakter professionel rådgiver for beregning af konkrete forhold.
Kilde: BDO
En kommentar til “Lad skatten betale en del af solcelleanlægget” under annoncerne.




God artikel og nogle gode råd der bliver fremført. Inden man generelt begynder at installere solceller, er det en god idé lige at rådføre sig med en beregner (der findes flere af slagsen online). På http://www.solius.dk har jeg læst lidt mere om momsfradrag for Skat og deres side kan læses på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2035918