
Ordet er frit: Centralisering en dårlig undskyldning!
12. januar 2012 - kl. 5:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Episoden i Frederikshavn, hvor et 112 opkald fra sygehuset gik i fisk, har nu igen rettet søgelyset mod alarmcentralens virkemåde.
Vagtlægechefen giver straks centraliseringen skylden for det groteske i, at det ikke kan lade sig gøre at sende en ambulance til sygehuset uden at kende husnummeret.
Det er ikke korrekt! – Hvorfor så ikke det?
Fordi dengang alarmcentralen blev styret af politiet fra Aalborgfortet foregik det på samme måde. Her var man nøjagtig lige så firkantet.
Et eksempel ud af mange
Et 112 alarm opkald fra Harken Idrætsanlæg kunne IKKE effektueres fordi anmelderen, undertegnede, ikke kunne oplyse postnummeret.
Her var det ej heller nok, at fortælle den vagthavende politimand at Harken ligger mellem Aalborg og Hjørring og at vejen til Idrætsanlægget er tydeligt skiltet.
Ambulancen kom aldrig, hvorfor en alternativ løsning måtte anvendes!
Ledelsen, både den politiske, amtet, og den daglige, politiet, fandt det helt i orden, at der ikke blev sendt en ambulance hvis postnummeret manglede.
Når jeg skriver om denne historiske hændelse, er det fordi der tilsyneladende ikke er sket en s… siden udover at man har flyttet aben.
Det kunne jo være, at lidt uddannelse kunne hjælpe på sagen, naturligvis efter behørig udskiftning af de værste ”square heads” ?
Venligst
Flemming Sten
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ordet er frit: Centralisering en dårlig undskyldning!' til en bekendt