Husk at få medicinen inden juleferien!

Husk at få medicinen inden juleferien!

17. december 2011 - kl. 0:30 - af

Midt i juletravlheden skal man huske at fylde sit medicinskab op med den nødvendige medicin, inden lægerne også går på ferie.

Julegaver, and og flæskesteg, figner og juleknas – ja huskelisten er lang i disse dage. Men der er lige endnu en ting at huske på – den nødvendige medicin.

Hører du til blandt de mange danskere, der dagligt skal indtage en eller flere slags medicin, skal du huske at få lageret fyldt op, inden juleferien starter.

Ganske vist har lægevagten åben i helligdagene, men den er ikke beregnet på at forny recepter, som man ikke har sørget for at få fornyet i tide.

Lægevagten er som bekendt langt dyrere end et besøg hos din egen læge. Den er lavet som en nødtjeneste, hvis du pludselig skulle blive syg udenfor din egen læges åbningstid – ikke som en tjeneste til at forny recepter.

Desuden er det dyrere at skulle hente sin medicin udenfor normal åbningstid på apoteket. Derfor er alle parter – ikke mindst du selv – bedst tjent med at få din medicin bestilt i tide hos egen læge.

Så kan du roligt kaste dig over julens glæder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Husk at få medicinen inden juleferien! ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger