9 ud af 10 huse bliver solgt med rabat

9 ud af 10 huse bliver solgt med rabat

14. december 2011 - kl. 14:59 - af

Har du betalt fuld pris for dit nye hus?
Så hører du til et mindretal på det danske boligmarked.
Nye tal fra boligsiden Boliga viser, at over 90 procent af husene i 2011 blev solgt for mindre, end hvad de var udbudt til, og i en række byer rundt om i landet har samtlige købere fået rabat.
Dermed ser de seneste to års tendens på boligmarkedet ud til at gentage sig.
Mens 90,8 procent af alle villaer i 2011 blev solgt efter prisfald, var de tilsvarende tal i 2009 og 2010 henholdsvis 90,2 og 88,5 procent.
En markant udvikling i forhold til 2008, hvor boligmarkedet for alvor kom under pres af finanskrisens buldren. Dengang blev der givet rabat i 76,2 procent af tilfældene.

Nordvest i front
De nye tal giver også et billede af, hvor sælgerne har været bedst til at prissætte boligerne – eller hvor der har været flere købere om budet.
I Københavns nordvestkvarter er det således blot 68,2 procent af villaerne, der er blevet handlet til under udbudsprisen, mens 9,1 procent er handlet til og den øvrige del handlet over boligernes udbudspris.
I Hurup Thy i Nordvestjylland, på Fanø ved den jyske vestkyst og i Aakirkeby på Bornholm er det lykkedes sælgerne at holde prisen eller få ekstra penge i omtrent 30 procent af salgene.
Sælgerne i 15 byer rundt om i landet har til gengæld ikke én eneste gang haft held til at overbevise køberne om at betale udbudsprisen.
Det drejer sig blandt andet om så forskellige byer – geografisk set – som Aarup på Vestfyn, Klampenborg nord for København og Fjerritslev ved Limfjorden.

Se hvor mange huse, der bliver solgt under udbudsprisen i bl.a. Sæby: http://www.boliga.dk/statistik/20111213.aspx

*Tallene er fundet ved at sammenligne salgspriser og udbudspriser på villaer og rækkehuse, der har været på markedet og er blevet solgt i 2011. Boliga har sat en bagatelgrænse på +/- 10.000 kroner, før der er tale om henholdsvis en stigning i forhold til udbudsprisen og et fald i forhold til udbudsprisen.

Der er kun medtaget postdistrikter, hvor der er gennemført 20 eller flere handler.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '9 ud af 10 huse bliver solgt med rabat ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER