
Velkommen på nye oplevelser i Lysets Land
30. november 2011 - kl. 12:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Gys og gamle dage, jul og søde sager… mulighed for oplevelser er der nok af, hvis man kigger i Toppen af Danmarks vinter-brochure ”Den Gode Historie – udvalgte historier for børn og voksne”. Brochuren kan netop nu fås på turistbureauerne og overnatningsstederne i Lysets Land og findes online på lysetsland.dk.
Brochuren byder desuden på arrangementer, hvor man kan gå i Stygge Krumpens fodspor og høre om middelalder og om hvad den berygtede bisp, som også optræder i dette års julekalender på TV2, f.eks. lavede i Sæby. Børnene kan lave våbenskjold, bispekæder og måske besøge julemandens værksted på Børglum Kloster.
Træk i det varme tøj og gå på opdagelse med guide. Hør de spændende fortællinger om bunkerne på vestkysten, fyrtårn og kirker eller vær med til at fejre, at dagene igen bliver længere ved vintersolhverv den 22. december.
Brochuren indeholder i alt hele 522 oplevelser fordelt på 91 forskellige arrangementer.
Yderligere oplysninger fås hos formanden for Toppen af Danmarks ”Arrangementsudvalg” Turistchef Hanne Haandbæk, Tversted Turistbureau, tlf. 98 93 11 66.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velkommen på nye oplevelser i Lysets Land' til en bekendt