Syvsten IF er klar med billetsalg til januarfesten
23. november 2011 - kl. 10:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 3. december 2011 kl. 13 – 15 sælges der billetter til halfesten den 28. januar 2012 med “På Slaget 12” og “Sixpack”. Billetsalget foregår i Syvstenhallens Cafeteria.
Syvsten IF håber musikvalget falder i publikums smag, og at den mangeårige tradition med at være til halfest i Syvsten den sidste lørdag i januar stadig gælder. “Vi har ved de mange Bamsefester mødt utallige glade gæster, og dem vil vi selvfølgelig gerne se igen”, siger Inge Nørbjerg Rasmussen.
“På Slaget 12” fejrer i år 25 års jubilæum, så dette orkester har kørt adskillige halfester hjem rundt om i landet, og “Sixpack” er et rutineret orkester, som har et meget alsidigt musikprogram
“Vi glæder os, vi er spændte, og vi håber på publikums opbakning”, slutter Inge Nørbjerg Rasmussen Syvsten IF.
En kommentar til “Syvsten IF er klar med billetsalg til januarfesten” under annoncerne.
Selv om jeg er 10’000 kl. væk, følger stadig med i hvad der foregår i Syvsten og øsker jer held med festen d. 3.Dec Og alle de andre fester i holder.Jeg håber at se jer alle til sommer.Venlig hilsen
Erik(bager)Hansen