Børn laver nyheder til TV og får pressekort

Børn laver nyheder til TV og får pressekort

18. november 2011 - kl. 5:12 - af

Den 1. november gik De danske børnebibliotekers fælles internetunivers – pallesgavebod.dk – i luften med en nyhedsside under navnet ”Alverdens Nyheder”. Nyhederne er skrevet og optaget af danske børn, og projektet er en del af bibliotekernes samarbejde med Danmarks Radios populære TV-kanal Ramasjang.

På hjemmesideadressen www.pallesgavebod.dk/nyhed kan hele landet se rigtige nyheder, skabt af børn fra alle hjørner af landet. Især benytter mange skoleklasser sig af muligheden for at indsende nyheder, men alle børn mellem 8-12 år kan være med. De skal bare indsende deres nyheder direkte til nyhedssiden, uanset om det er tekst eller video.

I nyhedssidens brevkasse vil otte skoleklasser på skift svare på vigtige spørgsmål i løbet af temaets otte uger, og der vil blive vist nyheder og fakta fra Weekendavisens børnetillæg Faktisk, fra Verdens Bedste Nyheder og Ugexpressen.

Vind et kamera
Få dit barn til at tage nyhedsfoto og få chancen for at vinde et kamera. De skal bare sende sine nyheder og/eller nyhedsfoto ind til nyhedsredaktionen via mailadressen foto@pallesgavebod.dk. Læs’ mere om de krav, der stilles til både artikelskrivning og nyhedsfotos, på www.pallesgavebod.dk/nyhed.

Alle fotos, artikler og videoklip bliver vist på pallesgavebod.dk/nyhed, og de bedste når frem til forsiden som rene topnyheder. Der er også chance for, at nyhederne finder vej til Live på Ramasjang!

Journalisthjælp på biblioteket
Ude på bibliotekerne er der hjælp at hente for de unge journalister. Her kan de få assistance til at researche deres historie, til at indsende deres nyhed og til at optage deres nyhedsindslag på video. På nogle biblioteker vil de kunne agere nyhedsvært, så de kan præsentere en række korte nyheder eller måske vejret!

Få et pressekort
Det er også ude på biblioteket, at de unge journalister får sit helt specielle og unikke pressekort, som er udstedt af DR Ramasjang og pallesgavebod.dk i fællesskab. Kortet er lavet som et ægte pressekort og vil blive genbrugt i fremtidens temaer. De får kun pressekortet, hvis de vil levere nyheder til siden!

Nyheder på Ramasjang
Den 2. december kl. 18 kulminerer temaet med Live fra Ramasjangs nyhedsudsendelse. Husk at se det!

Alle videoerne kan lægges op på pallesgavebod.dk/nyhed fra den 1. november og helt indtil den 23. december. Hvis nogle gerne vil have mulighed for at få nyhedsindslaget vist på Live fra Ramasjang, så skal det sendes ind senest MANDAG DEN 21. NOVEMBER (inden midnat).

Ønsker I flere oplysninger?
Hvis I vil vide mere om hvad der sker på jeres lokale bibliotek, er I velkomne til at kontakte Ann Gritt Bang Elmeskov på telefon 98 45 91 25 eller e-mail anel@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børn laver nyheder til TV og får pressekort' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER