
Få TV 2 i den bedste billedkvalitet
13. november 2011 - kl. 0:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby radio/tv service råder sine kunder til at sikre sig TV 2 i ordentlig HD-kvalitet, når de skal til at betale for tv-kanalen til januar. Seerne kan nemlig glæde sig til både sport, underholdningsshows og dansk drama i knivskarp billedkvalitet, hvis de vælger den rigtige tv-løsning.
Mange danskere er allerede så småt i gang med at overveje ny tv-løsning, når TV 2 fra den 10. januar ikke længere kan ses gratis med en almindelig antenne. Alle, der fortsat vil se TV 2, skal til at betale for kanalen. Derfor er ændringen en god anledning til at overveje en betalings-tv løsning.
Michael Svoldgaard hos Sæby Radio/Tv service er ikke i tvivl, når han skal rådgive sine kunder:
”En betalings tv-løsning skal være nem og enkel at få installeret. Det skal være tydeligt, hvad man får for pengene hver måned – også når det første slagtilbud er overstået. Mange forbrugere gider ikke selv stå og bøvle med antenner, kabel-træk og dårlige signaler, og de stiller også krav om, at prisen skal være gennemskuelig og løsningen af god kvalitet,” fortæller Michael Svoldgaard.
Efterhånden som flere og flere har byttet det gamle billedrørs tv ud med en HD ready fladskærm, oplever Michael Svoldgaard desuden, at kunderne interesserer sig for tv-kanaler i HD-kvalitet.
”Er man interesseret i suveræn god billedkvalitet og lidt flere tv-programmer at vælge imellem, anbefaler jeg mine kunder at se nærmere på en satellit-tv løsning. Her er man, i modsætning til det gammeldags antenne-tv, sikret TV 2 i den flotteste HD-billedkvalitet, og det er ikke den eneste fordel,” påpeger Michael Svoldgaard.
”Vi kan tilbyde en løsning, hvor vi hjælper med alt det tekniske med installation af tv-boks, som Canal Digital betaler for, så man kommer godt og nemt i gang. Som forbruger betaler du kun én fast månedlig pris for Canal Digitals tv-pakke, der udover TV 2 HD, indeholder mange andre gode tv-kanaler. Med Canal Digital slipper man ydermere for at betale kortafgifter og kedelige ekstragebyrer, og den faste månedlige abonnementspris inkluderer samtidig tv-kanalerne i op til 3 ekstra rum. Det giver kunden en lang række fordele, som de ikke får andre steder,” siger Michael Svoldgaard, der opfordrer interesserede til at komme ned i butikken og høre mere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få TV 2 i den bedste billedkvalitet ' til en bekendt