Oles nye autobil med Teatret Aspendos
11. november 2011 - kl. 5:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 3. og søndag den 4. december er der teater for de 1 ½ – 4 årige og deres forældre på henholdsvis Frederikshavn Bibliotek og i Manegen – Sæby Kulturhus.
Det er Teatret Aspendos, som kommer hertil med forestillingen ”Oles nye autobil”.
Ole har fødselsdag. Far er klar med fødselsdagssang, lagkage og gaver. Årets bedste gave er en flot rød bil. Den kan skyde en vældig fart – og den får nok lidt for meget fart på! Da den løber bardus ind i søsters dukkehus får Ole travlt med at gøre ondt godt igen. Men hvad med stakkels dukkefar? Nu han ingen hoved har! Hvordan mon Ole klarer den?
Med afsæt i den gamle børnesang har Teatret Aspendos skabt en historie om en lille dreng, som drenge er flest. Fortalt med musik og få ord, gennem letgenkendelige hverdagssituationer og med en tæt publikumskontakt.
Teatret spiller forestillingen på Frederikshavn Bibliotek lørdag den 3. december
kl. 10.30 og i Manegen – Sæby Kulturhus søndag den 4. december kl. 10.30.
Du kan købe eller reservere billetter fra fredag fredag den 18. november på Frederikshavn Bibliotek, tlf. 98 45 91 00 og på Sæby Bibliotek, tlf. 98 45 93 00. Pris: kr. 10,- pr. stk.
Hvis du har spørgsmål til forestillingerne, er du velkommen til at kontakte Inge Bodil Wærens på Frederikshavn Bibliotek på tlf. 98 45 91 15 eller e-mail inwa@frederikshavn.dk – eller Merete Trap på Sæby Bibliotek på tlf. 98 45 91 56 eller e-mail metr@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Oles nye autobil med Teatret Aspendos' til en bekendt