Det bliver billigere at gå på efterskole

Det bliver billigere at gå på efterskole

4. november 2011 - kl. 14:20 - af

Torsdag den 3. november blev finansloven for 2012 præsenteret og til stor glæde i efterskoleverdenen fremgår det af forslaget, at VKO´s planlagte besparelser på elevstøtten til efterskoleelever på 141 millioner kroner bliver ikke til noget alligevel.

Den nye regering fjerner besparelserne, men fastholder, at størrelsen på elevstøtten skal afhænge af husstandsindkomsten og ikke af forælder/forældreindkomsten.

Det ændrede beregningsgrundlag vil betyde ekstra 51 millioner kroner i kassen, og de penge skal afsættes som en reserve til efterskolerne, så det bliver økonomisk overkommeligt for alle familier at sende et barn på efterskole.

– Det er godt for efterskoleverdenen, at disse besparelser rulles tilbage, siger forstander Mogens Vestergård Pedersen, Hørby Ungdomsskole. Vi har i det sidste års tid oplevet at langt flere forældre, end tilfældet har været tidligere, har spurgt til prisen for et efterskoleophold, ligesom vi på samme måde har kunnet mærke, at man er lidt mere forsigtig med en tilmelding. Med den nye finanslov ser det ud til, at det igen bliver overkommeligt for langt de fleste familier, at få et barn på efterskole, og det er godt for bredden og forskelligheden på et elevhold.

Mogens Vestergård Pedersen tilføjer, at skoleformen nu har en stor opgave i at være med til at løfte budskabet om, at det bliver billigere at gå på efterskole ud i den brede befolkning, og han tror på, at det er en melding mange familier med en dreng eller pige i efterskolealderen går og venter på.

En lejlighed til at fortælle historien kan være i forbindelse med det landsdækkende åbent hus arrangement, der afholdes onsdag den 11. januar 2012, og hvor dørene også på Hørby Ungdomsskole åbnes, når man byder interesserede inden for.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det bliver billigere at gå på efterskole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER