Opfordring: Pas på din firbenede ven
30. oktober 2011 - kl. 14:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Dansk Kennel Klub og Dyrefondet opfordre alle hundeejere til at holde et ekstra vågent øje med den logrende og måske savlende firbenede ven, for de er i høj kurs blandt tyve, fortæller P4Nordjylland.
Det oplevede Lars Andersen fra Kongerslev sidste år. ”Mine to Beaglehunde forsvandt, og kun den ene kom hjem. Vi ledte efter den anden i 14 dage, men den blev aldrig fundet. Den må være blevet taget, for der var ingen spor af en bilulykke eller noget andet”, fortæller han.
Årsagen til hundetyverierne er ifølge Vibeke Knudsen fra Dansk Kennelklub, at de er blevet nemmere at sælge videre. Det er dog især de små selskabshunde, som kan sælges for mange penge. Tyvene ser måske annoncer i aviserne, hvor hundene er til salg for flere tusind kroner, og så øjner de lige pludselig en god forretning, fortæller hun.
Så lad ikke din ” bedste ven” stå udenfor en forretning alene, og lad heller ikke hunden løbe rundt i haven uden et vist opsyn.
En kommentar til “Opfordring: Pas på din firbenede ven” under annoncerne.
Jeg håber, at der er rigtigt mange, der læser om hundetyvene. Det er grusomt at miste en hund på den måde. Så, kære læsere, tag opfordringen om IKKE at lade hunden stå bundet foran en forretning alvorligt! Dejligt, at Sæby Avis tager emnet op!
Bedste hilsner,
Puck