Fokus på Stygge Krumpen på Sæbygaard-julemarked

Fokus på Stygge Krumpen på Sæbygaard-julemarked

28. oktober 2011 - kl. 10:24 - af

Der vil op mod jul blive sat fokus på den navnkundige biskop Stygge Krumpen, der i 1524 skaffede Sæby sine købstadsrettigheder – både på årets julemarked på Sæbygaard Slot og i forbindelse med udgivelsen af en særlig Vendsyssel-julekalender.

Julemarkedet ”Gammel Jul” på Sæbygaard afvikles i weekenden 26. og 27. november. Det sker få dage før starten på den ikke mindst i Vendsyssel med store forventninger imødesete TV2-julekalender ”Ludvigsen & Julemanden” optaget på Børglum Kloster, der var Stygge Krumpens hovedsæde, mens Sæbygaard var hans lystslot.

På julemarkedet på Sæbyaard, der er ved at udvikle sig til en tradition arrangeret i et samarbejde mellem Sæbygaards Venner og Civitan Club Sæby, vil lokale amatørskuespillere fra ”Rødder & Vinger”s dramahold, der bl.a. er kendt for deres optræden på middelalderdagene på Voergård Slot, adskillige gange opføre forestillingen ”Den hemmelige gang”. Forestillingen vil de to dage blive opført med en times mellemrum i slottes riddersal.

”Den hemmelige gang” handler om børn fra meget forskellige samfundslag i middelalderen, nemlig de fattige almue-børn og de mere velstillede ”Perlitter”- børn som Stygge Krumpen tog sig af. Bispen har sat sine fingeraftryk på det lille teaterstykke. På grund af de sociale forskelle har de to grupper normalt ikke noget med hinanden at gøre, men da en lille pige bliver væk på Sæbygaard, står de sammen og hjælper hinanden. Der er tale om et sjovt og humørfyldt lille julestykke, der kan bringe både børn og barnlige sjæle i julestemning.

Bispen på nettet
Sæbygaards Venner er også med i et projekt, som studerende fra University College Nordjylland står bag i forbindelsen med udgivelsen af en Vendsyssel-julekalender, der vil blive solgt fra den 12. november i 4000 eksemplarer med webadgang. Det betyder, at børn kan få formidlet historisk viden om Stygge Krumpen og hans tid via computeren.

Stygge Krumpen optræder i filmklippene i en dragt fra det historiske klædeskab på Sæbygaard. Dragten er syet af Lise Egeborg, Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fokus på Stygge Krumpen på Sæbygaard-julemarked' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger