Er du en del af Generation Multiorgasme?

Er du en del af Generation Multiorgasme?

12. oktober 2011 - kl. 9:51 - af

Tirsdag den 25. oktober kl. 19.00 kan du opleve en herlig aften på Sæby Bibliotek. Her kan du komme i selskab med Charlotte Heje Haase – repræsentant for Generation Multiorgasme.

  • Lever du med en konstant trang efter mere?
  • Er du i tvivl om, at du er i det bedste job og i det bedste parforhold, eller om der mon er noget bedre derude?

Sociolog og historiefortæller Charlotte Heje Haase har i sin seneste bog skrevet om generationen, der ikke kan få nok. Måske kender du hende fra hendes klummer i Urban eller Femina eller fra Trivial Pursuit, hvor hendes blogidentitet Spacemermaid er blevet et spørgsmål.

Denne aften fortæller hun humoristisk om generationen, som hun selv er en del af, og hvordan den konstante sult efter mere kan gå hen og betyde, at vi går glip af nuet. Vi selvudvikler os som aldrig før, og alligevel bliver vi mere og mere forvirrede og rastløse. Vi lider af glippofobi – angsten for at gå glip af noget – og tjekker gerne Facebook på mobilen, mens vi har en samtale. Charlotte, der til daglig er redaktionschef på magasinet Psykologi, fortæller med kærlighed og stor forståelse om tiden nu. Både interessant for dig, der ikke forstår dine børn eller børnebørn, dig der ikke forstår din kone,  eller dig, der kender den konstante lyst efter den store forløsning.

Vi håber, at mange nordjyske kvinder (og måske deres mænd? ) har lyst til at opleve en aften, hvor der både bliver plads til alvor og grin. Du kan købe eller bestille billetter på Sæby Bibliotek (tlf. 98 45 93 00) eller ved indgangen. Pris: kr. 50,- pr. stk. Vi  byder på et glas champagne og lidt sødt til at forsøde aftenen med oven i billetprisen.

3 kommentarer til “Er du en del af Generation Multiorgasme?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Er du en del af Generation Multiorgasme?”

  • Hvad er der nu galt i orgasme.
    Nu skal der bruges store ord som multiorgasme for at lokke folket til,er der virkelig mennesker der må holde foredrag og kurser i at fortælle hvor meget folk vil have af alt lykke og penge og masser af orgasmer.
    Hvorfor kan mennesker dog ikke hoppe ned i deres kroppe en stund og mærke og føle sig selv i stedet for at hoppe rundt i deres hoveder.
    Prøv det engang eller øv jer træn jer, for når i bliver ældre som mig er i sørme nødt til at udføre alt i meditativt tempo, men med de samme følelser som kærlighed og ømhed og sex.
    Aldrig har der været så mange selvudviklings bøger fra mennesker der måske ikke engang selv har følt og mærket et liv endnu.
    Man kan ikke lære livet udfra en bog, men udfra at være sin egen psykolog og ændre sit eget liv manuskript, ved at sstille spørgsmål til sig selv og så hoppe ned og føle i sit muskelpanser.
    Fornøjelig hilsen fra Forfatter pensionist og livsnyder
    og forfatter til bogen MIN RØV DANSER SALSA

  • Irma, hvor har du dog ret.
    Desværre er der mange mennesker som absolut tror at vi skal leve som de gør i de amerikanske marathonserier, hvis ikke at du lever sådan så er du enten idiot eller ikke in.
    Din opskrift på livet opdagede jeg på den hårde metode allerede som 35 årig ved at få en depression og beskeden om at opvågningen måtte ske inde i mig selv.
    Når jeg idag ser tilbage så ser jeg en kvinde som ikke havde noget selvværd, og som troede at jeg kun kunne blive accepteret ved at skaffe mig endnu finere og dyrere ting.
    Desværre er jeg bange for at der i nogle år fremover stadig vil være brug for bøger og “kurser” i at stoppe op og tage livet i egen hånd. Alt for mange mennesker tør ikke lade deres indre skønhed skinne igennem og bryde ud af deres skal.
    “For hvad vil kollegerne og naboerne dog ikke tænke” For min skyld kan de tænke hvad de vil, for jeg er den som jeg er.

  • Jeg tror nu ikke man skal tage udtrykket så bogstaveligt 🙂
    Mest af alt er det en betegnelse for en generation af kvinder – som Charlotte selv er en del af 🙂

    Venlig hilsen Merete

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er du en del af Generation Multiorgasme?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER