
Kun for kvinder – og Arne i Nordjyske Bank
29. september 2011 - kl. 14:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag aften fik 200 kvinder en anderledes oplevelse af at besøge et lokalt pengeinstitut.
Anledningen var at banken i samarbejde med 22 af deres erhvervskunder havde inviteret til inspirationsaften, hvor både bankens kunder og andre lokale kunne deltage. 200 billetter var der lagt ud til denne spændende aften med alt fra efterårs- og vintermode til brugskunst og glas, og der gik da også kun få dage før der kunne meldes udsolgt.
Det er første gang vi har prøvet den slags, fortæller Rikke Barrit, som er den der bandt det hele sammen i Nordjyske Bank. Så vi var helt klart spændte på, hvordan det skulle forløbe, men vi kan kun være ovenud tilfredse, det var en super aften for både vores erhvervskunder og for os. Vi så mange nye ansigter i banken og har en stor interesse i at vise vores hus frem både for vores nuværende kunder, men bestemt også for potentielle kunder og andre lokale, der gerne vil se, hvad vi er for en størrelse.
Aftenen var, som tidligere omtalt – kun for kvinder – men en enkelt mand havde dog fået lov til at snige sig ind blandt disse mange fantastiske kvinder – Arne! også tidligere kendt under navnet ArneGaz.
Han skulle efter bedste evne lede slagets gang, som aftenens konferencier, og der var ikke et øje tørt, med sædvanligt smil på læben og de sjove replikker på plads lykkedes det ham på bedste vis, at skabe kontakt til de mange tilhører og få arrangementet til at glide til UG. Derfor er der da også her dagen derpå stor optimisme med hensyn til en gentagelse på et senere tidspunkt, fortæller Rikke Barrit fra Nordjyske Bank.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kun for kvinder - og Arne i Nordjyske Bank ' til en bekendt