Region Nordjylland: Tilfredsheden skal frem

Region Nordjylland: Tilfredsheden skal frem

23. september 2011 - kl. 0:02 - af

Igen i år uddeler Sundhedsbrugerrådet Patienternes Pris til en sygehusafdeling i Region Nordjylland, hvor patienter eller pårørende har været i gode hænder. 152 patienter eller pårørende har allerede indstillet, hvem de mener, der fortjener en anerkendelse, men der er plads til mange flere indstillinger.

Sidste år fik Sundhedsbrugerrådet 94 indstillinger til Patienternes Pris. Det tal er allerede nået i år, og forhåbningen i Sundhedsbrugerrådet er, at der bliver sat en slutspurt ind, inden indstillingsfristen udløber den 1. oktober 2011,

– Vi har ikke sat os et mål for, hvor mange indstillinger vi ønsker, men vi vil rigtig gerne læse om de mange gode oplevelser, som patienterne og pårørende har haft på de nordjyske sygehuse. Så jo flere indstillinger jo bedre, siger formanden for Sundhedsbrugerrådet, Henning Olsen.

Patienternes Pris på Facebook
Som noget nyt i år kan patienterne eller de pårørende indstille en afdeling via Facebook. Flere har allerede benyttet sig af den mulighed, som også gør, at de gode oplevelser bliver tilgængelige for andre.

– Det primære formål med at bruge Facebook som indstillingskanal er et forsøg på at få den yngre målgruppe i tale. En fantastisk sidegevinst er, at de gode oplevelser bliver delt med mange andre. Og det fortjener afdelingerne. De fortjener at få ros for det arbejde, de udfører. Det er jo hele meningen med prisen, siger Henning Olsen.

Vinderen offentliggøres til november
Når fristen for at indstille udløber den 1. oktober 2011, går Sundhedsbrugerrådet i gang med at læse de mange indstillinger igennem. De forventer, at vinderen kan offentliggøres i begyndelsen af november. De patienter, som har indstillet den afdeling, der vinder Patienternes Pris 2011, bliver inviteret til præmieoverrækkelsen, hvor blandt andet regionrådsformand Ulla Astman deltager.

Der kan indstilles hele året rundt
Patienternes Pris kører ikke i en afgrænset tidsperiode, men hele året rundt. Derfor er det stadig muligt at indstille afdelinger til Patienternes Pris efter den 1. oktober 2011. De indstillinger vil blot blive gemt, indtil prisen skal uddeles igen i 2012.

Yderligere informationer
Indstillinger kan sendes til:
Regionshuset
Patientdialogkontoret
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst.

eller indstil elektronisk på:
www.patienternespris.rn.dk
Find Patienternes Pris på facebook:
http://www.facebook.com/#!/regionnordjylland?sk=app_247085748666788

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland: Tilfredsheden skal frem ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER