
Spejderne tog en sejltur til Thisted
19. september 2011 - kl. 8:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Juniorer, tropsspejdere og ledere fra Sæbygaard Gruppen, gentog sidste års succes, en sejltur i Limfjorden med skibet ”Jens Krogh”.
Denne gang sejlede spejderne til Thisted, en lang tur, hvor både motor og sejl blev afprøvet. Undervejs på turen skiftes spejderne til at styre skibet, lave mad og bage kager på skibes komfur, og have arbejdstjans med rengøring, spuling af dæk og pudsning af messing – for de flest er det sidste en helt nu oplevelse. Alle oplevede dog også frivagt, hvor der var tid til at slappe af på dækket, eller nedenunder, med et spil kort.
Vel i land blev der købt is på McDonald, inden lommepengene blev brugt i byens slikbutikker. Aftenen var lun og der blev hygget rundt på dækket, mens natten var en helt anden oplevelse. Spejderne prøvede nemlig både lyn og torden på skibet.
Heldigvis skinnede solen næste morgen og der kunne sejles med sejl hele vejen til Løgstør hvor turen sluttede. For nogle med nybagt kage, for andre med en tur i vandet.
Spejderne tog trætte hjem, mens skibet skulle fortsætte sejladsen ved at deltage i ”Limfjorden rundt”.
Næste spejderarrangement er gruppeturen, hvor gruppens spejdere mødes på tværs af alder under temaet ”Star Wars”
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejderne tog en sejltur til Thisted' til en bekendt