
Bibliotekerne byder på film i lange baner
5. september 2011 - kl. 5:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det bliver et flot film-efterår på bibliotekerne i Frederikshavn kommune. Vi viser film for forældre på barsel, børnehavebørn og i Klub Filmstriben og det bedste er, at det er helt GRATIS.
BabyBio
På biblioteket i Frederikshavn fortsætter succesen med BabyBio, og i år er Sæby Bibliotek og Sæby Bio gået sammen om at starte BabyBio i Mangen – Sæby Kulturhus. Vi viser film for forældre på barsel under hyggelige forhold, hvor babyerne kan lege, pludre, ammes mm. Biblioteket har puslefaciliteter, plads til både barnevogne, lege-tæpper og mulighed for flaskeopvarmning. Vi serverer kaffe og the og lidt godt. Tag bare mødregruppen med. I Mangen – Sæby Kulturhus afholdes BabyBio kl. 10.30 den første fredag i måneden fra 7. oktober – 2. december. På Frederikshavn Bibliotek afholdes BabyBio kl. 10.30 den første torsdag i måneden fra 8. september – 1. de-cember.
Børnehaverne i Skagen
I Skagens nye bibliotek i Kulturhus – Kappelborg – viser vi film for børn fra børne-haverne den 26. oktober kl. 9.30 og kl. 10.30 og den 7. december kl. 10.00. Børn, der ikke er i børnehave, er også velkomne. Filmene er for børn fra 3 år. Det er ganske gratis, dog skal deltagerne reservere plads ved at ringe til Skagens Bibliotek senest dagen før.
Klub Filmstriben
På Frederikshavn Bibliotek åbner Klub Filmstriben fredag 2. september. Hver fredag
kl. 14.00 viser vi film for børn op til 12 år, hvor de kan se de bedste film sammen med vennerne. Det er gratis at være med, dog skal deltagerne hente en fribillet på biblio-teket inden filmen. Sæsonen slutter den 16. december.
På grund af filmrettigheder må vi ikke reklamere med filmenes titler udenfor biblioteket, så du kan kontakte biblioteket og høre nærmere om, hvilke film vi viser.
Vi håber på at se mange filmelskere i løbet af efteråret. På gensyn på bibliotekerne i Frederikshavn, Sæby og Skagen. Du kan få flere oplysninger om bibliotekernes film-aktiviteter hos Ann Gritt Bang Elmeskov på tlf. 98 45 91 25 eller e-mail anel@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' Bibliotekerne byder på film i lange baner' til en bekendt