
Begynderhold hos Springteam Nordjylland
22. august 2011 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Prøv det hele, og find ud af om det er noget for dig!
Mikrobegynderhold er et helt nyt tilbud hos Springteam Nordjylland. Et springbræt til de mere etablerede hold. Aldersgruppen er 6-9 år, men hvis man er et par år ældre, så kan man sagtens få lov til at være med, fortæller Charlotte Kokholm fra STN. Gymnaster på begynderholdet kan stille og roligt finde ud af, om det der springgymnastik er noget for dem. De vil kunne gå på holdet i kortere eller længere tid.
På begynderholdet vil deltagerne få lejlighed til at prøve alle de forskellige tilbud som STN har til sine gymnaster. Det gælder Team Gym, hvor der både springes i trampolin og på bræt samt laves rytmisk gymnastik. Klubbens seneste tiltag med Stortrampolin vil også være en mulighed. Vi må dog bare sige, at alle vore tilbud kræver, at man har været omkring begynderholdet og lært grundspringene, forklarer Charlotte Kokholm. Derfor har vi også valgt at etablere dette tilbud, bl.a. fordi vi har fået en del henvendelser fra nye gymnaster, som godt kunne tænke sig at lave springgymnastik.
Et nyt tiltag sidste år var et helt specielt Vendsyssel Mesterskab gentages også i denne sæson. Stævnet henvender sig kun til helt nye gymnaster, som på den måde får mulighed for at komme ud og møde gymnaster fra andre klubber, forklarer STN.
Interesserede nybegyndere er velkomne i Østervrå Idræts- og Kulturcenter på torsdag eftermiddage, hvor vore mange dygtige instruktører står klar til at tage imod dem, slutter Charlotte Kokholm.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Begynderhold hos Springteam Nordjylland' til en bekendt