Tilfredsstillende resultat i Sparekassen Vendsyssel

Tilfredsstillende resultat i Sparekassen Vendsyssel

16. august 2011 - kl. 6:04 - af

Tilfredsstillende resultat på 54 mio. kr. i overskud for første halvår 2011 i Sparekassen Vendsyssel.

Sparekassen Vendsyssel kan for første halvår 2011 præsentere et overskud på 54 mio. kr. før skat, hvilket er tilfredsstillende set i forhold til samfundsudviklingen i det forgangne halvår.

Moderat og kontrolleret vækst trods stagnerende efterspørgsel
Resultatet af den primære drift for første halvår 2011 udgør 122 mio. kr. og indfrier dermed forventningerne.

Det er lykkedes sparekassen at realisere målsætningen om en moderat og kontrolleret udlånsvækst på trods af en stagnerende efterspørgsel. Sparekassens samlede udlån er øget med 97 mio. kr. til i alt 6,4 mia. kr. sammenlignet med udlånene pr. 31.12. 2010. Indlån inkl. puljer er faldet beskedent med 59 mio. kr. til 6,4 mia. kr. i forhold til 31.12. 2010. Der er således balance mellem ind- og udlån.

Sparekassens ledelse finder resultatet tilfredsstillende
”Det tilfredsstillende resultat viser, at vi har formået at fastholde sparekassens indtjening på et højt niveau i første halvår 2011, som har været vanskeligt for sektoren”, siger administrerende direktør Vagn Hansen og fortsætter:
”Resultatet beviser desuden, at vores strategi er holdbar og vil bringe os styrket ud af finanskrisen.

Med udgangspunkt i vores primære markedsområde, Vendsyssel, kan vi ved en fokuseret indsats tjene os ud af finanskrisen ved at tiltrække nye gode kunder samt øge forretningsomfanget med vores eksisterende kunder”.

Begrænsning af tab
”Det bidrager også positivt til resultatet, at vi har kunnet fastholde et relativt fornuftigt niveau på nedskrivninger på udlån set i forhold til samfundsudviklingen. Nedskrivningerne udgør 55,1 mio. kr. i første halvår 2011”, siger Vagn Hansen.

”Sparekassens udlånsportefølje er generel stærk og godt sikret, men den er naturligvis påvirket af konjunkturudviklingen. Det er glædeligt, både for os og den enkelte kunde, at det i en række tilfælde er lykkedes at forhindre eller begrænse et eventuelt tab”, udtaler Vagn Hansen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilfredsstillende resultat i Sparekassen Vendsyssel ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER