
Lokalbrag i Skjold’s Jyllandsserie-debut
12. august 2011 - kl. 8:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter forårets oprykning skal IF Skjold Sæby i dette efterår prøve kræfter med Jyllandsserien for første gang i klubbens historie. Første kamp byder på et rigtigt lokalopgør mod FfI’s nedrykkere fra Danmarksserien. Det er således første gang i historien at de to nabokubbber mødes i en officiel turneringskamp.
Lørdag eftermiddag kulminerer 4 ugers sommerforberedelser, når der bliver taget hul på efterårssæsonen i Jyllandsserien. Det er med stor spænding, at seniorafdelingen i Skjold ser frem mod debuten i landets 5. bedste række.
Fremmødet til træning har således været rigtig fint i denne korte opstartsfase. Spillerne har vist vilje og engagement, og kvaliteten af træningen har været god.
Præmieren byder på et vaskeægte lokalopgør, når Frederikshavn Stadion ligger græstæppe til mødet mellem FfI og Skjold lørdag den 13. august klokken 15.00. Forhåbentlig vil rigtig mange sæbynitter tager turen de 12 kilometer nordpå, og støtte de unge Sæby-drenge i jagten på en god start på tilværelsen i Jyllandsserien.
Til kampen må cheftræner Karsten Thomsen se bort fra Dennis Poulsen der er på ferie, samt Mathias BC der desværre igen sidder ude med en skade. I skrivende stund er der derudover fortsat tvivl om et par spillere, men følgende 13 mand sendes helt sikkert i kamp:
1: Stefan W. Henriksen
2: Martin Kjær
3: Nicolaj Eliasen
4: Patrick Pedersen
5: Patrick Nødgaard
6: Kim Petersen
7: Paw Værnhøj
8: Jeppe Vittrup
9: Anders Lykke
10: Jens Lorenzen
11: Casper Nedergaard
12: Patrick Hoffmann
13: Daniel Overlade
14:
Således er der mulighed for seniordebut til Paw Værnhøj, der efter et år på AaB’s U/19-ligahold igen er at finde i Skjold. Ligedes står Kim Petersen foran sin debut i Skjold-trøjen. Kim er i sommerpausen kommet til fra Syvsten, men han har fået sin fodboldopdragelse i B93 i København. Vi ønsker god debut til begge.
Vi håber at se rigtig mange af jer på Frederikshavn Stadion lørdag klokken 15.00, slutter Jens Lorenzen, bestyrelsesmedlem i IF Skjold Sæby.
Uddrag af kampen kan også ses lørdag aften på TV2nord.
En kommentar til “Lokalbrag i Skjold’s Jyllandsserie-debut” under annoncerne.
Lige en lille korrektion til artiklen:
Det var ikke første gang, at førsteholdene fra Frederikshavn fI og Skjold Sæby mødtes i en officiel turneringskamp. I 1930-erne spillede begge klubbers førstehold i Mellemrækken og mødtes da flere gange i turneringsampe.