Stor og vellykket sportsuge i Voerså

Stor og vellykket sportsuge i Voerså

9. august 2011 - kl. 0:10 - af

Uge 31 i Voerså blev en stor succes. Det var Voerså IF, der afholdt, den årlige idrætsuge med rekordantal af fodboldhold og tilskuere. Vejret var rigtig godt hele ugen, og omsætningen når op i nærheden af sidste års rekordomsætning.

Forhåbentlig giver ugen et godt overskud, for den lille klub går i nær fremtid i gang med at anlægge nyt lysanlæg på banerne, der er projekteret til omkring en kvart million kroner, så der bliver brug for hver en krone.

Hele ugen har der været afviklet masser af fodboldkampe for både piger og drenge samt dame- og herreseniorer. De mindste har vundet medaljer, mens de større børn og seniorerne kæmpede om splinternye fodbolde til deres klub. De to første dage blev der afviklet fodboldskole med 72 piger og drenge.

Alle ugens dage har der været masser af besøgende på stadion, men lørdag var noget særligt, for her var der rigtig mange aktiviteter for alt og alle.

De mindste indtog hoppepuden og deltog i MINI OL. Her var der tre vindere, men her ud over fik alle deltagere både sodavand og bolsjer, så ingen blev snydt. Vinderne blev Patrick Rasmussen på 4 år, Gustav Nielsen 3 år og Noah Steen 5 år.

Gadeturneringen havde samlet otte hold og her blev Østbyen vinder.

Det populære hestepærebanko blev også afviklet, og i år gik det hurtigt. Det tog kun et kvarter for ponyen at lægge hestepæren, og det var på nummer 181. Lene Gadekær, Sæby og Karsten Larsen, Voerså blev begge de pludselige ejere af hver sin slagtefærdige gris.

Idrætsugen sluttede med fællesspisning, der bestod af helstegt pattegris med flødestuvede kartofler, flutes og salat. Efter spisningen var der teltbal.

Flere af de deltagende om aftenen havde været deltagere i eftermiddagens gadeturnering, og her så det noget stivbenet ud senere på aftenen, da de trådte ud på dansegulvet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor og vellykket sportsuge i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger